HØR melodien

Se salmens tekst:
344. Højhedens Gud, som kom he...
Vælg melodi:
 Thomas Laub 1919
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Den hellige, almindelige kirke - Kirkens bevarelse

344

Højhedens Gud, som kom herned
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Thomas Laub 1919

1

Højhedens Gud, som kom herned
i ringhed klædt!
Lovsangen er din rettighed,
hvor du er stedt.
Sorgen er dyb i Zions stad,
gør med dit smil den sjæleglad!
Da skal din pris den udsjunge.

2

Fjendernes tale her fik magt,
vor mund de bandt;
lad os forstå, hvad du har sagt,
er evig sandt:
du er vor frelser uden svig,
du vore synder tog på dig!
Da skal din pris vi udsjunge.

3

Du os har lært din egen bøn
ved barnedåb;
hør du os, Guds enbårne Søn,
al jordens håb,
også vort håb, som hjem du gav
borte på holme her i hav!
Da skal din pris vi udsjunge.

4

Salig er den, som du har kaldt
hos dig til ly,
har ham til borgerskab udvalgt
i Zions by.
Mæt du vor sjæl, i hunger tom,
rigelig i din helligdom!
Da skal din pris vi udsjunge.

5

Hør, Herre Jesus! Frelser, hør
din lille flok,
sørgende dybt på danske øer
med årsag nok!
Kvæles ej lad den lovsang ny,
som er genfødt til fart i sky!
Da skal din pris vi udsjunge.

Sl 65
N.F.S. Grundtvig 1864.