HØR melodien

Se salmens tekst:
762. Hvilestunden er i vente
Vælg melodi:
 Thomas Laub 1917
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.23
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Thomas Hansen Kingo

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Menneskelivet - Aften

762

Hvilestunden er i vente
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Thomas Laub 1917

1

Hvilestunden er i vente,
solen sættes mer og mer,
denne dag har Gud på rente
hos mig og så mange fler.

2

Sundhed, styrke, liv og ære
lægges hver dag til min sum;
glemmer jeg det, må jeg være
ganske både blind og dum.

3

Fald du derfor ned og bøje,
o min sjæl, dit hjertes knæ,
løft din troes våde øje
op til Jesus, livsens træ!

4

Dig, o Gud, ske lov og ære
for din nåde denne dag,
evig du velsignet være,
for jeg, efter dit behag,

5

fører sundhed med til senge
og med god samvittighed
bag gardinet kan ophænge
al den sorrig, som jeg ved!

6

Lad min synd udslettet blive
i dit blod, o Frelsermand,
lad min søvn mig styrke give,
væk mig udi helbreds stand!

7

Giv, din kirke i din skygge
altid måtte rolig bo!
Kongens hus du selv opbygge,
giv det lykke, fred og ro!

8

Lad enhver i dine arme
søvn og salig hvile få;
over mig sig Gud forbarme!
Sov mit øje, sov herpå!

Det 4. aftensuk.
Thomas Kingo 1684.