HØR melodien

Se salmens tekst:
645. Stille er min sjæl til G...
Vælg melodi:
 Pontoppidan 1740
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Abraham Hinckelmann
Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

jf. Sl 62,2. I de ældre bibeloversættelser hed det: „..stille til Gud“; altså i tillid til Ham / 6. i ro – er målet, ikke måden. Stræb efter at nå frem til roen, freden og hvilen hos Gud.

2

1. Tordner det af verdens sky – Brorsons billede er i nogen grad forvirrende. Selv „verdens sky“ fornemmes at svæve over hovederne på den, der synger. Hinckelmann skrev: „Wit­ terts in der unterwelt“ – ‘tordner det i Helvede’. Men for pietisten Brorson er „verden“ og Satans magtsfære samme sted. For et moderne menneske der i et fly har prøvet at gennembryde et skydække, giver Brorsons formulering „oventil er luften klar“ måske en anden, men lige så meningsfuld association.

3

6. dunst – flygtig ildelugt.

4

jf. Rom 8,28.

5

4. for tro en ven – Jesus er mennesket alt for trofast en ven til at ville forkaste det, jf. Joh 6,37 i ældre bibeloversættelser: „Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig kaste hen ud“ / 5-6. jf. Matt 8,23-27.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kristenlivet - Modgang og håb

645

Stille er min sjæl til Gud
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Pontoppidan 1740

1

Stille er min sjæl til Gud,
til min Gud, som hjælpe kan;
verdens trøst kan snart gå ud,
flyder hastigt bort som vand.
Løb, min sjæl, fra verdens bo,
træng dig ind til Gud i ro!

2

Tordner det af verdens sky,
oventil er luften klar,
hos vor Herre er der ly,
Himlen ingen torden har;
sindet må til Himlen gå,
der er fred og ro at få.

3

Er samvittigheden fri,
så lad verden snakke hen,
det er i en hast forbi,
nok, når Jesus er din ven;
verdens had og verdens gunst,
er dog begge kun en dunst.

4

Kunne noget hænde sig,
som din fromme Fader så,
at det ville skade dig,
måtte du vel bange gå,
men du ved: dig intet sker,
som dig Gud ej tjenligt ser.

5

Ind i Jesu favn dig giv!
Han skal dig ej slænge hen
Satan til et tidsfordriv,
nej, han er for tro en ven.
Lad det storme som det kan,
du skal komme vel til land!

Abraham Hinckelmann 1684.
Hans Adolph Brorson 1734.