HØR melodien

Se salmens tekst:
387. Jesus, se til os i nåde
Vælg melodi:
 Johann Crüger 1649
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

2. Herre, ved Guds højre hånd – Matt 22,44. Mark 14,62. Luk 22,69. ApG 7,56. Ef 1,20. Hebr. 1,3 / 5. hos de få – Matt 18,20. som for dig græde – som græder af længsel efter dig.

2

2. templet for din Ånd på jord – 1 Kor 3,16 / 3. fluks – straks / 4. dånet – gået i graven / 5. skygger lige – er ligesom skygger.

3

2. stundom – ind imellem / 5. skogrende – med støjende latter.

4

Verset gengiver sceneriet fra haven med Jesu grav. Graven er lukket og forseglet, og der står vagt udenfor. Indenfor er der kun forgængelighed og død. Og det lader sig ikke gøre at åbne graven indefra. Romerspyd er et billede på Grundtvigs samtidige, rationalistiske kritikere, som havde fået de verdslige myndigheder til at underkaste ham censur.

5

Refererer til Matthæusevangeliets opstandelsesberetning, Matt 28,1f.

6

2. tugt – opdragelse, oplæring / 3. lad hjertet i os gløde – jf. Luk 24,31-32.  
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

De helliges samfund - Ordet

387

Jesus, se til os i nåde
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Herre, jeg har handlet ilde

1

Jesus, se til os i nåde,
Herre ved Guds højre hånd!
Løs dog snart den store gåde,
at dit ord er liv og ånd!
Hos de få, som for dig græde,
vis, at du er selv til stede!

2

Ser vi til vort eget hjerte,
templet for din Ånd på jord,
fluks vi føle må med smerte,
dånet dér er livets ord,
dine løfter, skygger lige,
flagrer i de dødes rige.

3

Rører i vort hjertekammer
livet stundom sig endnu,
rører læben sig og stammer:
»Jesus, i dit ord er du,«
skogrende os fjenden håner,
lyden dør, og læben blåner.

4

Se, dit ord er lagt i graven,
muret ind med kalk og sten,
trindt omkring i dødninghaven
smuldrer helgenfolkets ben;
vover seglet vi at bryde,
romerspyd os spidsen byde.

5

Derfor lad en engel dale,
alt som stråler fra en sol,
lægge vagten dybt i dvale,
gøre stenen til sin stol,
mens sig brat på lynets vinger
ordet fra sin grav udsvinger!

6

Ja, lad opstå fra de døde
ordets tugt og ordets trøst,
og lad hjertet i os gløde,
mens vi lytter til din røst!
Lad os, når du brødet bryder,
se, det er, som ordet lyder!

N.F.S. Grundtvig 1834.
Bearbejdet 1943 og 1947.
Oprindelig del af nr. 580.