HØR melodien

Se salmens tekst:
351. Vor arv vi kendes ved
Vælg melodi:
 Jacob Regnart 1576
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Harald Vilstrup

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

2

3-4. Lammet, som har båret vor straf – Jesus Kristus. Linjen er en genklang af Joh 1,29 som er fast led i den latinske messe: „agnus dei qui tollis peccata mundi“: ‘Guds Lam, som bærer verdens synder’, jf. Es 53,5f. / 5. troen ... alene – formulering, som rummer den læsning af Rom 3,28 som gav Luther inspirationen til opgøret med afladshandelen i 1517 og dermed til selve reformationen. Da Luther i 1524 udgav sin tyske oversættelse af Det nye Testamente, havde han oversat dette skriftord: „Så holder vi da nu dette for, at mennesket bliver retfærdigt uden lovens gerninger, men ved troen alene“. Det sidste ord står ikke i den græske grundtekst, men ‘det er det, der er meningen her!’ udtalte Luther siden.

3

4. den højes pris – tilbedelsen af Gud / 5. alle arme – alle fattige og elendige.

4

2. miskundhed – se til nr. 31.1 / 4. dit nådebud – evangeliet om Jesus Kristus.

5

1. fynd – kraft og fremgang / 3. værdig frugt – jf. Matt 3,8. Rom 7,4. 2 Kor 9,10 / 5. i lys at vandre – Joh 12,35. 1 Joh 1,7.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Den hellige, almindelige kirke - Kirkens fornyelse

351

Vor arv vi kendes ved
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Fryd dig, du Kristi brud

1

Vor arv vi kendes ved.
O Danmarks menighed,
hvor rig du dog er blevet:
hvad før kun dødt stod skrevet,
fik Åndens kraft og vinge
til levende at klinge!

2

Da lød i ord og sang
den guddoms-stærke klang
om Lammet, som har båret
vor straf, til døden såret,
om troen, som alene
gør os for dommen rene.

3

Vort ringe modersmål,
du blev en gylden skål
til værdigt at frembære
den Højes pris og ære,
som over alle arme
har villet sig forbarme.

4

Vor arv vi kendes ved.
O Gud, af miskundhed
lad trolig os bevare
dit nådebud det klare
og aldrig derfra lokkes,
om alle verdner rokkes!

5

Giv ordets fynd og vægt
til denne sene slægt
til værdig frugt at virke
i Danmarks folk og kirke,
giv os i lys at vandre
til Himlen med hverandre!

Harald Vilstrup 1935.