HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. Dannebrog – det danske flag er selve symbolet på den indvævning af kristendommen i dansk kultur og selvforståelse, som navnlig dette vers udtrykker. voven – havets bølge / 5. Lillier i højtidsdragt – årstidsbeskrivelse, samt henvisning til et tilbagevendende motiv i Grundtvigs salmer, lignelsen om himlens fugle og markens liljer, Matt 6,25-34 / 8. mens det kimer – nu, hvor det ringer sammen til gudstjeneste.

2

1. vinters hjerte – midt om vinteren, ved vintersolhverv og juletid / 3. vånded – klagede sig / 4. jævndøgnsstormen – forårsjævndøgn; ved påsketid.

3

2. ja og amen er Guds ord – himmelfarten er en bekræftelse på Guds trofasthed og pålidelighed. Nu er hans løfter opfyldt og frelsesværket ført til ende, 2 Kor 1,20 / 6. støvets – den dødelige menneskehed / 7. tonestigen – jf. nr. 91.7; se til nr. 240 / 8. didop – derop. serafer – himmelske væsner, som efter gammel forestilling befandt sig i de øverste himle, jf. nr. 9.2, Es 6,2.

4

1. vort Hoved – kirken er legemet og lemmerne, Jesus Kristus er dens hoved, Ef 4,15. Kol 1,18 / 4. i vælde – i guddommelig magt og kraft og herlighed / 5-6. kalder os … legem sit – 1 Kor 12,27. og lys på jord – Matt 5,14 / 8. Støv – dødelige mennesker. Åndsfællesskabet med Gud, 1 Kor 6,17.

5

1-2. Derfor kommer han tilbage … som han opfór – ApG 1,11 / 5. kalken ny – Matt 26,29 / 6. legem sit – sin menighed, kirken. 1 Kor 12,27. Ef 1,23. Kol 1,24 / 8. Del din Herres glæde! – Matt 25,21-23.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Kristi himmelfart

257

Vaj nu, Dannebrog, på voven
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Thomas Laub 1916
Tag det sorte kors fra graven

1

Vaj nu, Dannebrog, på voven,
rul nu, bølge himmelblå!
Spring nu ud, hver bøg i skoven,
sjunger, alle fugle små!
Lillier i højtidsdragt,
I, som fik, trods konger, pragt,
samler eder, som vi synge,
mens det kimer, tæt i klynge!

2

Han, der under vinters hjerte
fødtes under hyttetag,
han, der vånded sig i smerte
under jævndøgns-stormens brag,
støvets søn med kød og blod,
han af gravens skød opstod,
ja, opstod, som blomst udspringer,
stak i sky på ørnevinger.

3

Føle skal det folkevrimlen:
ja og amen er Guds ord!
Jorden løftet er mod Himlen,
Himlen sænket er mod jord,
stigen rejst til englegang
under støvets frydesang,
tonestigen fra vor tunge
did op, hvor serafer sjunge.

4

Se, vort Hoved1 er deroppe,
Jesus Kristus, Gud og mand;
over alle stjernetoppe
troner højt i vælde han,
kalder os, som tror hans ord,
legem sit og lys på jord;
frit blandt engle det fortælles:
Støv med Gud har ånd tilfælles.

5

Derfor kommer han tilbage
åbenlyst, som han opfór,
kroner herlig sine dage,
vækker døde med sit ord,
vinker mildt med kalken ny
legem sit til sig i sky,
peger på sit æresæde,
siger: Del din Herres glæde!

N.F.S. Grundtvig 1832.

1 Ef 4,15