HØR melodien

Se salmens tekst:
185. Længe haver Satan spunde...
Vælg melodi:
 Genève 1551
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Thomas Hansen Kingo

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

2. snæregarn – tynd, lumsk løkke, der strammes til det pinefulde, lænker, håndjern / 3-4. Tanken er, at menneskeslægtens synd har gjort helvedes lænker endnu stærkere / 5. i bånd og bast – bastet og bundet. At Himlen skulle være uløselig fanget er en overraskende tanke; men man kan følge Kingos undren over, at det lod sig gøre at binde Guds søn.

2

5. harm – raseri / 6. frygter dog for stor alarm – hentyder til de hemmelige, natlige forhør af Jesus, og magthavernes angst for folkestemningen, Matt 26,5. Mark 14,48f. Luk 22,1.

3

1. solen er alt under lide – solen er gået om bag bjergene i horisonten; en li(d) er en bjergskråning / 2. retfærdighedens sol – Mal 3,20 / 4. spotterstol – det jødiske råd, datidens verds­lige og religiøse domstol / 7. klerke – præster. Jesus blev forhørt af den fhv. ypperstepræst Annas, Joh 18,19 / 8. den, de troede tant at være – forhøret havde til hensigt at dømme Jesu forkyndelse som falsk. tant – letsindig, utroværdig snak.

4

1. Retten haver ingen gænge – retfærdighed har ingen fremgang.

5

1. Sluttet er det råd og rænke – den onde plan, beslutningen om Jesu død, var allerede taget, Matt 26,3-4 / 6. for han kalder sig Guds Søn – Matt 26,63f.

6

3. vil man mig på tunger slide – belyve, bagtale / 6. spot og spe – forhånelse og ringeagt.

7

2. lægge mig al skændsel på – beskylde mig for det værste / 7. mén og møde – sår og lidelse.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

185

Længe haver Satan spundet
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Jesus, dine dybe vunder

1

Længe haver Satan spundet
snæregarn til Jesu hånd;
synden kraftelig har tvundet
på de stærke Helved-bånd!
Himlen er i bånd og bast,
ja, Guds egen Søn holdt fast!
Han en fange nu er blevet
og omkring i skændsel drevet.

2

Se, hvordan de Jesus slæber,
om han end frivillig går;
grumme hænder, slemme læber,
driver, skubber, skænder, slår!
Hver er fuld af hævn og harm,
frygter dog for stor alarm;
som et lam i ulvetænder
må han følge, hvor de render.

3

Solen alt er under lide,
men retfærdighedens sol,
Jesus, står ved deres side
og for deres spotter-stol;
lyset selv kom til dem ind,
dog er hver i sindet blind,
klerke spørger om hans lære,
den de tro'de tant at være.

4

Retten haver ingen gænge,
al bevisnings lys er slukt,
medynk er i søvn og senge,
lås for kærlighed er lukt.
Vold og magt kun vågne er,
Satan fakkel for dem bær',
hidser de gråhærded præster
til at blive helvedbæster.

5

Sluttet er det råd og rænke,
at han dræbes skal og dø.
Han på skånsel tør ej tænke,
hører, hvor de hunde gø,
at han skal få dødens løn,
for han kalder sig Guds Søn!
Det, han er, må han ej være,
alle mand tør Gud vanære.

6

Skal jeg og for sandhed lide,
skal jeg hånlig spyttes på,
vil man mig på tunger slide,1
skal jeg slag på munden få,
lad mig da i troen se
al den hånhed, spot og spe,
som du ville for mig bære
til min fryd og evig ære!

7

Vil man mig med døden true,
lægge mig al skændsel på,
gid min sjæl må da beskue,
hvor tålmodig man dig så,
da du vidste, dødens dom
kunne ej gå's udenom!
Så skal al din mén og møde
dødens tanker mig forsøde.

Matt 26,57-68. Lidelseshistorien. Afsnit 5-6.
Thomas Kingo, 1689 og 1699.

1 bagtale