HØR melodien

Se salmens tekst:
181. Over Kedron Jesus træder
Vælg melodi:
 Genève 1551
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Thomas Hansen Kingo

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

2. vader med sin bare fod – skrev Kingo! Allerede 1699-salmebogen rettede til: „Med frivillig Aand og Mood“, hvilket strider mod såvel den bibelske beretning som hele salmens karakter; men også mod en bærende tanke i digtet. I vers 3 tilkaldes den Adam, som blev forvist fra Paradiset – kun iført det skindtøj, Gud havde syet til ham og Eva. Altså måtte Adam gå ud af Edens Have barfodet (1 Mos 3.21f.) Nu kommer Kristus, ‘den anden Adam’, barfodet, og går ind i Getsemane Have, og genopretter i den have gennem sin lidelse det, den første Adam tabte i Paradisets have. Det store frelseshistoriske perspektiv fra Det gamle til Det nye Testamente er på denne måde antydet selv i det umiddelbart grove ordvalg, der tillige formidler et kropsligt billede af Jesus som et menneske og bruger et motiv fra det klassiske kristne fattigdomsideal med et nyt teologisk sigte / 3. græder – gl. bydeform: Græd! / 5. bladet er nu vendt poetisk billede: Det afgørende kapitel i skæbnens bog er påbegyndt / 6. alle buer nu er spændt – trods det smukke indrim er meningen, at døden ikke længere kan undslippes, Sl 11,2.

2

1. David engang … – 2 Sam 15,30 / 3. harm – sorg og vrede / 8. bær al verdens sorg og synder – Joh 1,29.

3

1. ind udi – gl. form: ind i / 3. tillave – ældre udtryk: gøre sig rede til at give en hård medfart / 4. følger dig i hælen med – den allestedsnærværende, lurende djævelskab; her sprogligt skildret i form at en association til slangen i græsset, 1 Mos 3,15 / 7. paradisets lyster – længslen efter at genoprette Paradiset / 8. kryster – klemmer, presser.

4

3. klemmer – trykker, tynger / 6. kniber – snører til. hjerterod – billede på selve livets fysiske udgangspunkt / 7. skær og stinger – skærer og stikker / 8. giftig – giftige. klinger – knive, sværd og spyd.

5

1. våndefuld – fyldt af smerte / 3. trende – tre / 5. den kalk – det (bitre lidelsens) bæger / 7. tilfreds – rummer både den nutidige og den oprindelige betydning: tilfreds, beroliget.

6

4. ophidser alt hans blod – formuleringen bygger på datidens medicinske forestilling om, at psykiske tilstande skyldtes blodets temperatur, konsistens eller renhed og i videre forstand legemsvæskernes beskaffenhed.

7

2. Kedrons sorte bæk – det hebraiske navn „Kedron“, som også bruges om vandløbet i bunden af Kedrondalen, har grundbetydningen „vinter“. I et samtidigt fortolkningsværk over Jesu lidelseshistorie, som Kingo brugte: Johann Gerhardts „Harmonia“ (In Harmoni­ am Historiæ Evangelicæ de passione, crucifixione, morte et sepultura Christi Salvatori nostri, ex quatuor Evangelistis contextam etc. Jenæ 1617), kaldes Kedron „Den sorte“. I begge tilfælde rummer symbolikken varslet om snarlig undergang og død / 4. bods og angers sæk – sproglig tradition helt fra middelalderen, at den bodfærdige og angrende klædte sig i groft sækkelærred – i „sæk og aske“ – på den nøgne krop, som en selvpåført straf og ydmygelse, og som en ydre tilkendegivelse af bodshandlingens oprigtighed / 7. møje – lidelse / 8. overstryge – Jesu lidelse er den lægende salve, der giver troens klarsyn, dels på egen ufuldkommenhed, dels behovet for guddommelig hjælp.

8

1. et blomster – en blomst / 5. den kolde sved – dødstegn.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

181

Over Kedron Jesus træder
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Jesus, dine dybe vunder

1

Over Kedron Jesus træder,
vader med sin bare fod.
Græder, alle øjne, græder,
græder, om I kunne, blod!
Se, hvor bladet er nu vendt,
alle buer nu er spændt,
som på Jesus ene sigter
og til døden ham forpligter.

2

David engang, tung om hjerte,
gik hen over Kedrons vand,
fuld af harm, af gråd og smerte,
flygtning i sit eget land.1
Men, o Jesus, måtte du
ikke ængstes mere nu,
du, som dig til døden skynder,
bær' al verdens sorg og synder!

3

Går du ind udi en have,
som er folkets frydested,
angest vil sig straks tillave,
følger dig i hælen med.
Kom, o Adam, kom at se
ind udi Getsemane!
Se, hvor Paradisets lyster
Helved-angest af ham kryster!

4

Se, hvor skælver Jesu lemmer,
se, hvor ryster Gud og mand!
Tænk, hvor syndens byrde klemmer,
døden stormer livets land,
trænger ind i Jesu blod,
kniber ved hans hjerterod,
slider, saver, skær' og stinger
som ti tusind giftig klinger.

5

Se, hvor våndefuld han falder
ned med bøn udi sin nød,
trende gange Gud påkalder,
beder, at den bitre død
og den kalk må vige hen,
er dog straks tilfreds igen!
hvad hans Fader kun behager,
derimod han gerne tager.

6

Se, hvor han med døden strider
ængstet i sin hjerterod,
se, hvor slangen ham nu bider
og ophidser alt hans blod!
Se, o se, hvor ængstes han!
Se, hvor giftig var den tand,
som med dødens kolde smerte
brød Guds Søns det rene hjerte.

7

Nu, så vil jeg mig da vende
hen til Kedrons sorte bæk
og fra verdens vellyst rende
i en bods og angers sæk!
Ind udi Getsemane
skal mit hjerte daglig se,
med hans pine, blod og møje
overstryge sjælens øje.

8

Når jeg som et blomster visner,
når jeg fældes skal som hø,
når at blodet i mig isner,
når jeg dåne skal og dø,
når den kolde sved går ud
af min ganske krop og hud,
da min Jesu svededråber
for min sjælefrelse råber.

Joh 18,1; Luk 22,41-46
Lidelseshistorien. Afsnit 1-2
Thomas Kingo 1689.

1 2 Sam 15,30