HØR melodien

Se salmens tekst:
180. Hører til, I høje Himle
Vælg melodi:
 Genève 1551
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Thomas Hansen Kingo

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. Hører til – opfordring. I høje himle – 5 Mos 32,1 / 4. jordens klode – kloden, hele den beboede verden (se titelkobberet til Vinter-Parten i bd. 1) / 8. lave sig nu til – belav jer nu på.

2

1. Jesus sjunger – Matt 26,30 / 4. have gang – fremgang og forrang / 5. Himlens hele harmoni – udover det efterstræbte bogstavrim, udtrykker ordvalget forsynstanken, at frelseshistorien, hvis endemål er skaberværkets genoprettelse og fuldendelse, her udtrykkes i sangens musik, hvor ord og følelse – vor Jesu mund og hjerte – smelter sammen, og aktualiseres hos den, der synger med på salmen.

3

3. med forstand opklare – Kingo opfatter forstandens opgave som den, at klarlægge, indse og formulere, hvad troen har fundet hjertegrund for. Der består ikke, som i det følgende århundrede, nogen konflikt mellem hjertet og hjernen – se også vers 1.6-7 / 4. da I sang af Jesu mund – Kingo forestiller sig, at Jesus sang for, og apostlene sang med / 5. et stort halleluja – Det store „Hallel“, Sl 113-118, som lovsynger Israels gud for udfrielsen fra Egypten, synges ved det jødiske påskemåltid, som jo var det, Jesus og disciplene var forsamlede om Skærtorsdag, Matt 26,30.

4

1. himmelsanger – Jesus / 2. vel – betyder her ikke: muligvis; men: til gavn for. opladt din røst – ladet din stemme høre.

5

2. oppå – gl. form, som betyder: ovenpå, eller slet og ret: på / 4. ret – i det samme som / 5. Adam gik af Paradis – 1 Mos 3,23-24 / 6. ris – strafferedskab af sammenbunde kviste; som et fastelavnsris, jfr. ældre overs. af Es 11,4. Klages 3,1 / 8. slangen sukker – den klassiske tolkning ser slangen i Paradiset som Djævelen, Åb 12,9; 20,2.

6

1. med sang – Kingo skrev „af Sang begynder“, hvilket bedre rummer meningen, at afslutningen på Kristi frelseshandling ligesom hans fødsel begyndes i sang / 2. fro – glad, tilfreds / 4. lise – lindring, fred og trøst / 7. trøstig – tillidsfuldt og med fortrøstning.

7

1,2,4. Stem – Kingo skrev i linie 7.4: „Vri mig med din egen Haand“; og tænker dermed på stemmeskruen på et strengeinstrument, f.eks. en lut. Kristus skal selv få salmen til at klinge rent / 7. drive – fordrive.

8

2. der er glæde i din gråd – er Grundtvigs formulering, som nærmest udtrykker det modsatte af, hvad Kingo ville med sin oprindelige formulering: „Glem dog ey andægtig Graad!“ Grundtvig tænker på menneskets dødelighed, og sorgen over den vil han blande glæde i. Kingo tænkte på syndigheden, som endnu sidder i mennesket, trods Kristi gerning, og maner derfor til bodfærdigt at huske, at der må være gråd i glæden / 4. syng om æblet, Adam åd – tanken korresponderer med den oprindelige formaning til bod og anger i anden linie: Syndefaldsfrugtens virkninger er fortsat i mennesket.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

180

Hører til, I høje Himle
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Jesus, dine dybe vunder

1

Hører til, I høje Himle,
hører til, I englekor!
Hører, o I folk, som vrimle,
som på jordens klode bor!
Høre, hver, som høre kan,
hver, som sans har og forstand!
Alt det, som har ånd og øre,
lave sig nu til at høre!

2

Jesus, o, vor Jesus sjunger!
O, end mer end englesang!
Tier, alle engletunger!
Jesu røst må have gang!
Himlens hele harmoni
sættes nu i melodi
ved vor Jesu mund og hjerte,
før ham døden skulle smerte.

3

O, I Guds apostelskare!
o, hvad eders hjertegrund
måtte med forstand opklare,
da I sang af Jesu mund
med et stort halleluja,1
priste Gud for frelse fra
al Egyptens åg og plage
og for Kanaans frydedage.

4

Men, o søde himmelsanger!
Du har vel opladt din røst
for al verdens folk og fanger,
takket Gud for denne trøst,
at de skulle frihed få
og udi Guds rige gå
ved dit fængsel, død og smerte
og ved blodet af dit hjerte.

5

O, hvor søde himmeltoner
dog oppå din tunge lå!
Du, som verdens synd forsoner,
sang, ret som du døden så!
Adam gik af Paradis,
græd for Herrens vredes ris,
du igen med sang oplukker
Himlens dør, og slangen sukker.

6

Men da du med sang begynder,
og du er i sjælen fro,
søde Jesus, det forkynder
lise for min svage tro,
at når jeg min død og ve
skal for mine øjne se,
jeg i dig skal trøstig blive
og i sang min død fordrive.

7

Stem da op mit svage hjerte,
stem min tunge, sjæl og ånd,
at jeg synger om din smerte,
stem mig med din egen hånd,
at din død den blive må
alt, hvad sjælen nynner på,
så jeg drive kan og dræbe
døden med din død på læbe!

8

Syng, min sjæl, og lad dig høre!
Der er glæde i din gråd,
Jesu Ånd den dig skal røre,
syng om æblet, Adam åd!
Syng om det, som Jesus led,
om hans kors, hans blod og sved,
syng, og tro, så skal du stige
syngende i Himmerige!

Matt 26,30. Lidelseshistorien. Afsnit 1.
Thomas Kingo 1689.

1 Sl 113-118 som synges ved det jødiske påskemåltid