HØR melodien

Se salmens tekst:
14. Tænk, at livet koster li...
Vælg melodi:
 Ole Schmidt 1986
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Jørgen Gustava Brandt

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

3

4-5. og i suset gennem huset – association over pinsebegivenheden ApG 2,2f. / 6. balsam – egtl. krydderi, parfume; men her i overført betydning: Lindring og trøst.

4

7. Øjets glans er kroppens lys – Matt 6,22.

6

7. tyst i midten væksten står – association over livstræet midt i paradishaven 1. Mos 2,9.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Lovsange

14

Tænk, at livet koster livet
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Ole Schmidt 1986

1

Tænk, at livet
koster livet!
Det er altid samme pris.
Kom med glæde!
Vær til stede!
Tanken spreder øjets dis;
rigt og bredt går livet ned
i evighed.

2

Stjernestunder,
livets under,
luft og smag og syn er nyt!
Blodet bruser,
løvet suser,
havets rum er højt og lydt!
Mærk: alt liv går udad! - Giv!
For tro er liv.

3

Høje himle
fyldt med svimle
fuglefløjt i morgenvind -
og i suset
gennem huset
jordisk balsam til mit sind.
Fuglen i mit eget bryst
må slå med lyst.

4

Høje drømme!
Dybe strømme
gynger i hvert åndedrag,
sangen svinger
vide vinger
over jorden med Guds dag.
Øjets glans er kroppens lys -
føl livets gys!

5

Leve livet!
Ført af livet,
som er ét i sjæl og krop,
må vi sanse,
må vi danse
glædens ord i spring og hop.
Takke Gud med lovsangs lyd
i salig fryd -

6

Hver fornemmer,
jeg'ets tremmer
rykkes ud i pause-ro.
Hvert et skridt, du
tar så frit nu,
er identisk med din tro.
Tyst i midten væksten står
med livets vår.

7

Godt, at livet
koster livet!
Godt at synge dagens pris.
Det er glæde,
alt til stede,
i ét nu er paradis!
Tørstende når roden ned
i evighed.

Jørgen Gustava Brandt 1985.