HØR melodien

Se salmens tekst:
139. Hvor stor er dog den glæ...
Vælg melodi:
 Strassburg 1539
 H. O. C. Zinck 1801
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Thomas Hansen Kingo

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

3-4. i Herrens tempel træde og i hans forgård stå – Ud over referencen til Luk 2,41f. er her også klange af Sl 84,3, 11 / 5. den lyst, den ro – den fryd og glæde / 8. kirkebrud – efter renæssancen, der fik blik for det enkelte menneske i forhold til også det religiøse, sker der et skred i brugen af bryllupsbilledet. I NT er Jesus brudgommen, menigheden, kirken er bruden. Men her hos Kingo er det blevet den enkelte, troende sjæl, der er Jesu brud. Nogle årtier senere, i pietismen f.eks. hos Brorson, kommer denne forståelse til fuld udfoldelse.

2

1. Op – appel om årvågenhed. agt vel nøje – læg særlig mærke til / 7-8. han som al jordens ender og himlen har i hånd – Matt 28,18.

3

Der sker en sammenføring af templet i evangelieberetningen og kirkebygningen med dens kor, hvor den syngende tænkes at befinde sig. Verset bliver dermed til et udsagn om den aktuelle gudstjeneste, hvor Jesus selv kommer til stede.

4

Polemik mod religionsspottere og fritænkere.

5

1. I dag er Jesu sæde – refererer til, og aktualiserer evangelieberetningen, Luk 2, 46 / 4. hjerteblok – billedskabende udtryk: stenhårde, tillukkede, uigennemtrængelige hjerter / 5. gransker – udforsker og drøfter.

6

3. årle … og silde – tidlig og sent.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Jesu liv

139

Hvor stor er dog den glæde
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Jeg råber fast, o Herre
Jeg ved, på hvem jeg bygger

1

Hvor stor er dog den glæde,
at man med Jesus må
i Herrens tempel træde
og i hans forgård stå!
Den lyst, den ro, den ære
kan aldrig siges ud,
når sjælen hun må være
sin frelsers kirkebrud.

2

Op, sjæl, og agt vel nøje
din Jesu kirkefærd!
Gud går for hver mands øje,
og lar sig lede her
udaf forældres hænder,
i lydighedens bånd,
han, som al jordens ender
og Himlen har i hånd.

3

O tempel, hvor din lykke
på denne dag er stor,
at Jesus selv vil smykke
din helligdom og kor!
Gid hjerterne kun ville
modtage ham med tro,
når han, al nådes kilde,
i dem vil gerne bo.

4

Men, ak! Guds tempels ære
er lagt i støvet ned.
Enhver sig selv kan lære,
af Jesus få kun ved.
Hans ord, hans Himmel-tale,
hans prædiken, hans flid,
mod dem tør hver mand gale
og gøre munden vid.

5

I dag er Jesu sæde
iblandt de lærdes flok,
dog findes ingen glæde
i deres hjerteblok!
De gransker Skriften nøje,
men Jesus kendes ej,
som står for deres øje,
thi stolthed siger: Nej!

6

O Jesus, gid du ville
mit hjerte danne så,
at årle det og silde
dit tempel være må!
Du selv min hjerne vende
fra verdens kloge flok,
og lær mig dig at kende,
så har jeg visdom nok!

Luk 2,42-47
Thomas Kingo 1689.