HØR melodien

Se salmens tekst:
12. Min sjæl, du Herren love
Vælg melodi:
 Johann Kugelmann 1540
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Johann [Poliander] Gramann
Carl Joakim Brandt

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. love – lovsynge / 4. miskundhed – se til nr. 31 / 5. råded … bod – gav trøst for. vånde – smerte / 7. han til sin barm dig drager – omfavnelse, hvor hovedet hviler på den favnendes bryst, at blive taget til hjerte / 8. banesår – dødeligt sår, her brugt i overført betydning om syndens, dødens og djævelens magt til at ødelægge livet for et menneske / 11. han skifter ret – på en måde det samme, som vore dages skifteret, der deler arv og gæld. Her brugt om Gud som den, der fordeler godt og ondt rigtigt / 12. varetægt – her brugt positivt: beskyttelse.

2

3. sin Søn han ikke spared – Rom 8,32 / 5. hans nåde er så rigt et væld – 2 Kor 9,14. Ef 2,7. 1 Tim 1,14 / 6. i gry og kvæld – egtl.: ved solopgang og solnedgang. Meningen er: ved både dagens og nattens begyndelse; altså døgnet rundt / 9. som glæden er om høsten – Es 9,2 / 12. vor synd er sænkt i havets skød – Mika 7.19.

3

5. vor skabning – menneskets svaghed og forgængelighed / 7. er græsset lig på ager – ligner græsset på marken / 9. fager – skøn, dejlig / 11. et løv – et blad / 12. lod – skæbne. verdens ø – poetisk billede af menneskelivet som strandet på dødelighedens og forgængelighedens vilkår, uden mulighed for at kunne flygte.

4

3. sin kårne brud – udvalgte menighed. Kristus som den himmelske brudgom og menigheden som hans brud er et yndet billede, navnlig i 1700-tallets salmer. Her er imidlertid en tidlig brug, ikke fra originalsalmen, men fra oversættelsen i Thomissøns salmebog 1569 / 4. fra slægt til slægt – 1 Mos 17,7 / 6. hvem kronen er tilsagt – Hebr 2,7 / 9. udkvæde – synge ud / 10. sejrskrans – Åb 2,10.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Lovsange

12

Min sjæl, du Herren love
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann Kugelmann 1540

1

Min sjæl, du Herren love,
hans navn mit hjerte frydes ved;
i kor med fugl i skove
lovsyng med tak hans miskundhed!
Han råded på din vånde bod
og al din skyld forlod;
han til sin barm dig drager,
dit banesår er lægt;
den hvile, dér du smager,
gør ung trods alders vægt;
han skifter ret og tager
fortrykte i sin varetægt.

2

Han os har åbenbaret
sin vilje og sit sandheds ord;
sin Søn han ikke spared
og sendte fred med ham til jord;
hans nåde er så rigt et væld,
som gav i gry og kvæld
de bange sjæle trøsten,
der søgte ham i nød;
som glæden er om høsten,
hans fred er himmelsk sød;
så fjernt som vest fra østen
vor synd er sænkt i havets skød.

3

En fader vil forbarme
sig over sine egne små,
og Herren gav os arme
sit fadernavn at kalde på;
vor skabning kender han og ved,
at al vor herlighed
er græsset lig på ager,
i morgen er det hø,
en rose fin og fager,
der dufter for at dø,
et løv, som vinden jager,
så er vor lod på verdens ø.

4

Guds miskundhed alene
grundfæstet står i evighed;
sin kårne brud den rene
fra slægt til slægt han holder ved,
dem, som bevaret har hans pagt,
hvem kronen er tilsagt,
hvor engle hist i kæde
om Himmel-tronens glans
Gud Herrens pris udkvæde
for livets sejerskrans.
Min sjæl, istem med glæde:
Al æren er og bliver hans!

Sl 103
Johan Gramann (Poliander) (1530).
Dansk 1569. C.J. Brandt 1888.