HØR melodien

Se salmens tekst:
106. Af højheden oprunden er
Vælg melodi:
 Philipp Nicolai 1599
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Philipp Nicolai
Hans Christensen Sthen

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. højheden – ekko af Luk 1,78 / 2. morgenstjerne – Åb 22,16 / 4. Jakobs-stammens nye skud – Jesu slægtsforbindelse til Det gamle Testamentes patriarker spiller en rolle i hhv. Matt 1.1f. og Luk 3,23f.. Åb 22,16 / 5. Davids søn – se til nr. 105.2. konning prud – den stolte og prægtige konge / 10.  jeg haver – gl. sprogform: Jeg har lys og liv i kraft af, at Kristus kom med lys og liv til verden.

2

1.  favr – maskulin form af ordet fager, der betyder yndig, dejlig at se / 3. højbårne – af fornem, ædel, kongelig herkomst / 4. Du lilje – Philipp Nicolai har kendt den katolske brug af liljen som billede på Jomfru Maria, og bevidst overført det på Kristus. Billedet byg­ger på en allegorisk tolkning af Højs 2,1. Denne lutherske korrektion af træk fra ka­tolsk Maria-dyrkelse kan der findes adskillige eksempler på i reformationsårhundredets salmedigtning / 6. sødt som mælk og honning – De gamle israelitters længselsfuldt forjættede land var blevet lovet at ville flyde med mælk og honning, 2 Mos 3,8; 17. Andre steder bruges vendingen mere upræcist om den rene, gudgivne liflighed, Højs 4,11. Sl 19,11. Ordsp 16,24 / 8. Hosianna! – se til nr. 81.1. Himlens manna – 2 Mos 16 beretter om brødet fra himlen, der reddede israelitterne under ørkenvandringen. Her et perspektivrigt billede på Kristus, hvor den kristne nadver hører med i forståelsen / 10. glad i ånden – glæden rækker ud over den umiddelbare følelse, og omfatter også eftertanken.

3

1. Min sjæl i Gud da fryder sig – genklang af begyndelsesordene i Marias lovsang, Luk 1,46-47. 3.3 miskundheden – se til nr. 9.1 og 31.1 / 5. dit kød og blod – Joh 6,53f. Verset blev tidligere brugt som enkeltvers ved altergangen / 8. barmen – i brystet. himmel-varmen – temperaturer havde i datiden i en vis forstand verdslig status. De var forbundet med menneskets temperamenter og kødelige tilbøjeligheder; man kunne være varmblodig eller koldsindig, man kunne være optændt af og nære en brændende lidenskab. Det var med andre ord nødvendigt for en digter i slutningen af 1500-tallet at præcisere, at varmen i dette tilfælde er af himmelsk indskydelse / 10. råde – regere, være enerådende.

4

2.  fra evig tid – Joh 17,24 / 4. trolovet – det mundtlige ægteskabsløfte, afgivet på tro og love, var før i tiden fuldt så bindende som det endelige. Ordvalget udtrykker således Guds oprigtige vilje til at binde sig evigt til sit menneske / 5. jeg er hans brud så inderlig – Højs 2,16. / 7. Eja! – fryderåb, glædesytring / 10. herlighedens sæde – Åb 3,21. – Det betydningsfulde er ordene „fra evig tid“ og „hist i herligheden“. Verset beskriver det store, frelseshistoriske perspektiv i Bibelen: Guds handlen i fortid, nutid og fremtid.

5

2. min frelsermand er A og Å – Åb 1,8; 21,6 og 22,13 bruger første og det sidste bogstav i det græske alfabet Alpha og Omega som billede på Kristi evighed; han er begyndelsen og enden. Her er det fordansket til vort alfabet / 4. med lov og pris – takkesang og takkebøn / 6. jammer og elende – mental og konkret ulykke / 7. Amen! – „Det er sandt!“ hebraisk udtryk for bekræftelse og tilslutning. Her også som en genklang af Bibelens slutningsord, Åb 22.20 / 9. tøv ej – vent ikke, hold dig ikke tilbage / 10. Lyst til dig mit hjerte trænge – hjertet er fyldt af længsel efter at glædes i kraft af Kristus.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Jesu fødsel

106

Af højheden oprunden er
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Philipp Nicolai 1599

1

Af højheden oprunden er
en morgenstjerne klar og nær,
af sandhed og af nåde;
du Jakobs-stammens nye skud,
du Davids søn, min konning prud,
mig fryder overmåde,
liflig, venlig,
skøn og herlig, stor og kærlig,
rig på gaver!
Lys og liv i dig jeg haver!

2

Du lille barn så favr og skøn,
Gud Faders og Marias Søn,
o du højbårne konning!
Du lilje i mit hjerterum,
dit riges evangelium
er sødt som mælk og honning.
Kære Herre,
Hosianna, Himlens manna,
dig til ære
glad i ånden vil jeg være.

3

Min sjæl i Gud da fryder sig,
når mildelig du ser til mig
med miskundhedens øje.
O Jesus Krist, min frelser god,
dit ord med Ånd og kød og blod
mig salighed tilføje!
Tag mig, favn mig,
gyd i barmen Himmel-varmen,
at din nåde
ved dit ord må ene råde!

4

O Fader Gud, o Herre blid,
du i din Søn fra evig tid,
så inderlig mig elskte!
Din Søn har selv trolovet mig,
jeg er hans brud så inderlig,
han mig til livet frelste.
Eja, eja,
han det giver, at jeg bliver
i stor glæde
hist i herlighedens sæde.

5

Jeg er nu glad og stoler på,
min frelser er mit A og Å,
begyndelse og ende.1
Han fører mig med lov og pris
til Himmerig, til Paradis,
fra jammer og elende.
Amen, amen,
kom du milde Jesus lille,
tøv ej længe!
Lyst til dig mit hjerte trænge!

Philipp Nicolai 1599.
Hans Christensen Sthen omkr. 1600.
Bearbejdet 1850.

1 Åb 22,13