HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Petter Dass
Gustav Margerth Jensen

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Jensen, Gustav Margerth



f. 13. jul. 1845 i Drammen, Norge. F: Isack J. M: Johanne f. Scheveland. Faderen døde da han var fire år gl. og moderen fl. t. Arendal, og åbnede en håndarbejdsforretning. Faderen havde været Haugianer, moderen var præget af Wex­els grundtvigianisme. Efter familiens flytning til Kristiania (nu: Oslo) i 1861 fortsatte J. sin skolegang, og blev student fra Katedralskolen 1863. Han læste teologi, og blev kandidat 1868, derefter privatlærer i Kragerø, og fik 1871 praktisk-teologisk eksamen. 1874 blev han personlig kapellan i Vester Aker. 1880 tog han en studierejse til Palæstina, og blev efter hjemkomsten kaldskapellan i Gamle Aker, men straks efter forstander og hovedlærer på den praktisk-teologiske præsteuddannelse, en stilling han bestred i to perioder: 1881-88, og 1895-1902, i mellemtiden havde han været kapellan ved Trefoldighetskirken, og fra 1902 blev J. stifsprovst ved Vor Frelsers Kirke. Han havde da allerede være på tale som biskop flere steder, men afslog, og blev derved Norges uofficielle ærkebiskop, som gennem sine artikler i Luthersk Kirketidende påvirkede tidens kirkelige udvikling. J. blev initiativtager og drivkraft i en række kirkelige sammenhænge, bl.a. en Småkirkeforening, som byggede nye kirker i byens fattigkvarterer, og en fællesforening for menighedsplejer til løsning af større opgaver. Han var formand for begge, samt for Diakonissehuset, Israels- og Santalmisjonen, for Selskapet til Kristelige Andagtsbøkers Utgi­velse og vicefmd. i Det Norske Bibelselskap. I årene 1884-89 var han medl. af flere udvalg til revision af den norske gudstjenesteordning. Han reviderede gudstjenestekollekterne og medvirkede til indførelsen af to nye tekstrækker, ligesom han havde givet ritualerne for dåb og nadver en ny sprogdragt. Det var på denne baggrund naturligt, at han i 1908 fik overdraget opgaven at revidere Landstads Salmebog fra 1870. I 1911 tog han sin afsked som stiftsprovst for at koncentrere sig om salmebogsarbejdet, men nåede ikke at se det ført til ende. J. døde 2. nov. 1922. Han var ugift.

J’s betydning for norsk kirkeliv kan også aflæses af hans forfatterskab. 1883 medforf. til: ‘Udkast til en forandret Høimesseliturgi’. 1887: ‘Afhand­linger om Gudstjeneste og Menighedsliv’. 1888 en pastoralteologi: ‘Indledning i Prestetjenesten’. ‘Prækener’ 1898. En sjælesørgerisk monografi: ‘Tanker og Opgaver’ 1901. En folkelig katekismus: ‘Kristendom i kort fremstilling’ og den mere bekendelsesprægede: ‘Trekk av et livssyn’ 1917.

I 1915 udgav han: Forslag til en revidert salmebok for den norske kirke av Gustav Jensen. Forslaget blev en skuffelse, og en komité, der var under pres fra både sprogpolitisk og kirkepolitisk konservative kredse, trak tilbage mod det kendte fra Landstad. J. fandt komiteens arbejde for konservativt, optog nogle ændringer, men fremlagde i øvrigt atter sit forslag (1919). Komiteen svarede igen med at indstille sit eget forslag til autorisation. Det følgende hændelsesforløb er aldrig fuldtud klarlagt, men resultatet blev, at regeringen 8. okt. 1920 autoriserede J.’s forslag fra 1919, og ikke revisionskomiteens. Først under trykningen opdagede man „fejlen“ og kompromiset gik ud på en sammenarbejdning af de to forslag til ét. Det medførte o. 900 ændringer, hvilket krævede ny autorisation (24. febr. 1924). Nu meldte skolefolk sig med krav om ny retskrivning, og salmebogen nåede endnu en gang at blive ændret midt under trykningen. Knap 4 år efter J.’s død udkom: M.B. Landstads kirkesalmebok revidert og forøket av stiftsprovst Gustav Jensen med bistand av en komité 1926. Den indeholdt 26 af J.’s egne salmer og et lignende antal bearbejdelser med hans navn under.

B  7  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Lovsange

7

Herre Gud! Dit dyre navn og ære
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Norsk folkemelodi 1877
Færøsk melodi 1931

1

Herre Gud! Dit dyre navn og ære
over verden højt i agt skal være,
og alle sjæle, de trætte trælle,
alt, som har mæle, de skal fortælle
din ære.

2

Gud er Gud, om alle land lå øde,
Gud er Gud, om alle mand var døde.
Om slægter svimle, blandt stjernestimle
utallig vrimle i høje himle
Guds grøde.

3

Høje hald1 og dybe dal skal vige,
jord og himmel falde skal tillige,
hvert fjeld, hver tinde skal brat forsvinde,
men op skal rinde, som solen skinne,
Guds rige.

Petter Dass 1698. Gustav Jensen 1909.

1 klippe