HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Anker Jørgensen

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Jørgensen, Hans Anker



f. 26. jan. 1945 i Kgs. Tisted. F: sognepr. Johannes Alfred J. M: Ellen f. Anker. Efter studentereks. 1964 læste J. teologi v. Kbh.s Univ. hvor han blev kandidat 1974. Han blev sognepr. v. Allehelgens Kirke, Kbh. 1976 og 1979 residerende kapellan v. Husumvold Kirke, Kbh. Fra 1984-91 var han sognepr. i Tingbjerg, derefter sognepr. i Solvang sg. og studenterpr. på Kbh.s Univ. Amager. Fra 1994 fl. t. Islands Brygges sg. som sogne- og studenterpræst. 

Salmer af J. er optaget i en række sang- og salmebøger, navnlig hos de kirkelige børne- og ungdomsforeninger. Selv har J. udgivet salmesamlingerne: til fælles sang … 38 salmer for små og store mennesker 1986, og: Kærlighedens søn. Salmer og andre bidrag til 2000-års festen 2000.

J.’s salmedigtning udtrykker et forsøg på at lade evangeliet komme til orde for dem, som er de små i det moderne, teknologiske og industrialiserede samfund. Bevidst stilles evangeliet på deres side, vendt mod magthavere, profitmagere, pampere og miljøødelæggere. Af samme grund er hans salmer blevet mødt med lige dele begejstret tilslutning og utilsløret skepsis. Samt med forbehold og forsigtighed, der bl.a. gav sig det udslag, at kun en af hans salmer blev optaget i Forslag til ny salmebog 2000, oven i købet i forkortet udgave. Den offentlige høring af forslaget afslørede, at J.’s salmer i langt større grad end antaget har sunget sig ind, og et fyldigere udvalg blev derfor optaget i den endelige salmebog.

A  68, 197, 249, 260, 369, 658.  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kristenlivet - Modgang og håb

658

Når jeg er træt og trist, når modet svigter
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Lasse Lunderskov 1975.
Nu rinder solen op af østerlide

1

Når jeg er træt og trist, når modet svigter,
når hjertet føles tungt af sorg og pligter,
når det ser ud, som håbet altid taber,
da bøjer jeg mig ned
og søger trøst og fred
hos dig, min skaber.

2

Jeg ved, du ser på mig med milde øjne.
Du ser mit sande jeg og mine løgne.
Du tyder mine drømme, når jeg sover.
Du lærer mig at se,
mit liv er til at le
og græde over.

3

Jeg ser, du har, hvad hjertet længes efter.
Du siger, du har brug for mine kræfter.
Min ven, så bliv min Gud og arbejdsgiver.
Lad mig fra dette nu
kun gøre det, som du
mig foreskriver.

4

Så lægger jeg mit liv i dine hænder,
så ved jeg, uanset hvordan det ender,
når du blir stor i mig, og jeg blir lille,
da er der ingen død
og ingen verdens nød,
der kan os skille.

Hans Anker Jørgensen 1986.