HØR melodien

Se salmens tekst:
645. Stille er min sjæl til G...
Vælg melodi:
 Pontoppidan 1740
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Abraham Hinckelmann
Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Hinckelmann, Abraham



f. 2. maj 1652 i Döbeln ml. Leipzig og Dresden. F: apoteker Martin H. M: Anna Dressig. Efter gymnasiet i Freiberg læste han teologi og orientalske sprog på univ. i Wittenberg og blev magister 1669 (17 år gl.). 1672 blev H. rektor i Gar­delegen, 1675 i Lübeck, hvor han ~ forgængerens enke, Elisabeth Johanne, f. Schirmer. 1685 blev han diakon ved St. Nicolai Kirke i Hamburg og 1687 tog han doktorgraden i Kiel, og blev derefter overhofpræst og generalsuperintendent i Darmstadt. 1688 blev han kaldt tilbage til Hamburg som førstepræst v. St. Catarinæ Kirke, men mødte modstand og anklager for pietisme og kætteri. Stridighederne sled på ham, og han døde 11. feb. 1695.

H.’s forfatterskab er bemærkelsesværdigt. Han udgav 1694 Koranens arabiske tekst med henblik på, at kristne tyrkere kunne have et redskab til omvendelsen af muslimer. En prædikensamling udkom efter hans død. H.’s salmedigtning er sparsomt belyst. Der kendes kun få salmer af ham; to udkom i: Vollständiges Gesangbuch, In welchem Nicht allein die Rigischen, Stock­ holmischen Lieder, sondern auch Herrn D. Martini Lutheri, Philippi Nicolai, Johann Risten, Johann Heermann, Paul Gerhard wie auch D. Müllers Seelen-Music und anderer geistreicher Männer, also dass hierinnen 1200 Lieder 1684. Her findes salmen „Meine Seel ist still zu Gott“.

A  645  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kristenlivet - Modgang og håb

645

Stille er min sjæl til Gud
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Pontoppidan 1740

1

Stille er min sjæl til Gud,
til min Gud, som hjælpe kan;
verdens trøst kan snart gå ud,
flyder hastigt bort som vand.
Løb, min sjæl, fra verdens bo,
træng dig ind til Gud i ro!

2

Tordner det af verdens sky,
oventil er luften klar,
hos vor Herre er der ly,
Himlen ingen torden har;
sindet må til Himlen gå,
der er fred og ro at få.

3

Er samvittigheden fri,
så lad verden snakke hen,
det er i en hast forbi,
nok, når Jesus er din ven;
verdens had og verdens gunst,
er dog begge kun en dunst.

4

Kunne noget hænde sig,
som din fromme Fader så,
at det ville skade dig,
måtte du vel bange gå,
men du ved: dig intet sker,
som dig Gud ej tjenligt ser.

5

Ind i Jesu favn dig giv!
Han skal dig ej slænge hen
Satan til et tidsfordriv,
nej, han er for tro en ven.
Lad det storme som det kan,
du skal komme vel til land!

Abraham Hinckelmann 1684.
Hans Adolph Brorson 1734.