HØR melodien

Se salmens tekst:
528. Når tid og time er for h...
Vælg melodi:
 Frankfurt a. M. 1569
 Joseph Klug 1533
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nicolaus Herman
Hans Thomissøn
Peter Frederik Adolph Hammerich
Bernhard Severin Ingemann

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Hammerich, Peter Frederik Adolph



f. 9. aug. 1809 i København. F: grosserer Johannes H. M: Meta Magdalena f. Adolph. Begge forældre var født i Sønderjylland. Faderen var et fremtrædende medlem af Brødremenigheden i København. H. blev student fra Borgerdydskolen på Christi­anshavn 1825 og sluttede sig som teologisk student til kredsen af unge grundtvigianere bl.a. P. C. Kierkegaard. Teol. kandidat 1834, magister (kirkehist.) 1834. Derefter studierejse i Skan­dinavien og Europa. 1836 ~ Julie Augusta f. Scheuer­mann (de blev viet af Grundtvig, i dennes hjem). 1839 sognepr. i Starup-Nebel v. Kolding, hvor han holdt forsamlinger, der dog ikke var pietistiske. H. tog afsked p.g.a. sygdom 1843 og udgav nogle digtsamlinger. 1845 blev han residerende kapellan v. Trinitatis Kirke i Kbh. hvor han indledte et kirkehistorisk forfatterskab.

Under Treårskrigen meldte han sig som feltpr. v. hæren i Sønderjylland, og avancerede til feltprovst og deltog bl.a. i slaget ved Isted. Han var medstifter af de skandinaviske kirkemøder og en af skandinavismens foregangsmænd. 1854-61 var han valgt til rigsdagen for Vejle-kredsen, og 1864 stemte han mod freden i Wien og afståelsen af Sønderjylland.

1859 blev H. professor i kirkehistorie v. Kbh.s univ. hvor hans hovedværk blev: ‘Den kristne Kirkes Historie’ 1868-71, men udgav tillige en række monografier om kirkehistoriske personligheder fra nordisk middelalder. H. døde 9. feb. 1877.

H.s' salmearbejde bestod dels i egen digtning, dels i redaktionsarbejde. I 1842 udgav han: Toner og billeder fra Christi Kirke, hvori der var både egne salmer og bearbejdelser. H. tog initiativ til Roskilde Konvents salmekomité 1846, der 1850 udgav sit første forslag til en afløser for Evangelisk-kristelig Psalmebog. Forslaget kom i rev. udg. 1852. I dette arbejde stod H. som drivkraften, der skabte resultaterne i form af bearbejdelser som både tog hensyn til salmernes oprindelige indhold, men også gjorde dem acceptable for samtiden. I den endelige salmebog: Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt 1855 blev H. repræsenteret med 9 salmer, 2 oversættelser og 17 bearbejdelser. Den sidste af H.’s originale salmer udgik med Den Danske Salmebog 1953; men en del af hans bearbejdelser har fortsat gyldighed.

B  37, 47, 52, 71, 138, 265, 268, 301, 485, 497, 505, 525, 528, 531, 553, 642,

758, 759  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Døden

528

Når tid og time er for hånd
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Frankfurt 1569
Hvad kan os komme til for nød

1

Når tid og time er for hånd,
at jeg herfra skal fare,
o Jesus Krist, min frelsermand,
du selv mig da bevare;
min sjæl befaler jeg til dig,
forlad, o Herre, ikke mig,
frels mig af dødens snare!

2

Min synd mig volder sorrig svar:
samvittighedens pile
mit hjerte gennemboret har,
dog vil jeg ej fortvi'le;
jeg tænker, Frelser, på din død,
det kors, hvor du dit blod udgød,
mig giver trøst og hvile.

3

Af døde du opstanden est,
i graven jeg ej bliver,
din Himmel-fart mig trøster mest
og dødens frygt bortdriver.
Og hvor du er, jeg kommer did
at bo hos dig til evig tid,
thi dør jeg gladelig, amen!

Nicolaus Herman 1562. Hans Thomissøn 1569.
Fr. Hammerich 1850. B.S. Ingemann 1854.
Bearbejdet 1885.