HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Paul Gerhardt
Peter Frederik Adolph Hammerich
Johannes Carsten Hauch

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Hammerich, Peter Frederik Adolph



f. 9. aug. 1809 i København. F: grosserer Johannes H. M: Meta Magdalena f. Adolph. Begge forældre var født i Sønderjylland. Faderen var et fremtrædende medlem af Brødremenigheden i København. H. blev student fra Borgerdydskolen på Christi­anshavn 1825 og sluttede sig som teologisk student til kredsen af unge grundtvigianere bl.a. P. C. Kierkegaard. Teol. kandidat 1834, magister (kirkehist.) 1834. Derefter studierejse i Skan­dinavien og Europa. 1836 ~ Julie Augusta f. Scheuer­mann (de blev viet af Grundtvig, i dennes hjem). 1839 sognepr. i Starup-Nebel v. Kolding, hvor han holdt forsamlinger, der dog ikke var pietistiske. H. tog afsked p.g.a. sygdom 1843 og udgav nogle digtsamlinger. 1845 blev han residerende kapellan v. Trinitatis Kirke i Kbh. hvor han indledte et kirkehistorisk forfatterskab.

Under Treårskrigen meldte han sig som feltpr. v. hæren i Sønderjylland, og avancerede til feltprovst og deltog bl.a. i slaget ved Isted. Han var medstifter af de skandinaviske kirkemøder og en af skandinavismens foregangsmænd. 1854-61 var han valgt til rigsdagen for Vejle-kredsen, og 1864 stemte han mod freden i Wien og afståelsen af Sønderjylland.

1859 blev H. professor i kirkehistorie v. Kbh.s univ. hvor hans hovedværk blev: ‘Den kristne Kirkes Historie’ 1868-71, men udgav tillige en række monografier om kirkehistoriske personligheder fra nordisk middelalder. H. døde 9. feb. 1877.

H.s' salmearbejde bestod dels i egen digtning, dels i redaktionsarbejde. I 1842 udgav han: Toner og billeder fra Christi Kirke, hvori der var både egne salmer og bearbejdelser. H. tog initiativ til Roskilde Konvents salmekomité 1846, der 1850 udgav sit første forslag til en afløser for Evangelisk-kristelig Psalmebog. Forslaget kom i rev. udg. 1852. I dette arbejde stod H. som drivkraften, der skabte resultaterne i form af bearbejdelser som både tog hensyn til salmernes oprindelige indhold, men også gjorde dem acceptable for samtiden. I den endelige salmebog: Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt 1855 blev H. repræsenteret med 9 salmer, 2 oversættelser og 17 bearbejdelser. Den sidste af H.’s originale salmer udgik med Den Danske Salmebog 1953; men en del af hans bearbejdelser har fortsat gyldighed.

B  37, 47, 52, 71, 138, 265, 268, 301, 485, 497, 505, 525, 528, 531, 553, 642,

758, 759  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Gud Fader - Guds omsorg

37

Min Gud befaler jeg min vej
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Nederlandsk psalter 1540
Kingos Graduale 1699
O store Gud, din kærlighed

1

Min Gud befaler jeg min vej,
ham vil jeg lade råde;
han synes streng, men er det ej,
hans straf er selv en nåde;
han bygged himlens høje tag,
han aldrig mig forlader,
og slår han end med tunge slag,
så er han dog min Fader.

2

En fader, det er soleklart,
vil ej sit barn bedrøve,
og sker det, er det åbenbart
for det ved sorg at øve;
ja, kasted end hans stærke hånd
mig ud i bølgedybet,
så ved jeg dog, at Herrens Ånd
kan finde mig blandt krybet.

3

Alt, hvad han gør, det ret er gjort
og må til lykke føre,
selv når han lukker glædens port
og åbner sorgens døre;
med ham blir selv den sorte nat
så lys som morgenrøden;
hvad han ej holder, synker brat
og gives hen til døden.

4

Den kerne vorder alt for let,
der savner regn og væde,
så modnes Åndens frugter slet
i sol og idel glæde;
den urt, som bringer bitter ve,
kan skænke røde kinder,
så må mit øje sorgen se,
før det sin frelse finder.

5

Nu vel, min Gud, så lægger jeg
mit liv i dine hænder.
Du har beredet mig min vej,
du bedst min vandring kender.
Så tag mig i din stærke favn,
jeg vil dig lydig være,
jeg ved, det vorder mig til gavn
og dig til pris og ære.

Paul Gerhardt 1647. Carsten Hauch 1842.. Fr. Hammerich 1850 og 1852.