HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Paul Gerhardt
Peter Frederik Adolph Hammerich
Johannes Carsten Hauch

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Gerhardt, Paul



[Paulus] f. 12. marts 1607 i Gräfenhainichen ml. Halle og Wittenberg. F: bonde og kroejer Christian G. M: Dorotea f. Starcke. Han fik en solid, klassisk skolegang på den klosterlignende fyrsteskole i Grimma, og påbegyndte 1627 det teologiske studium i Wittenberg. I 1641, hvor han stod fadder ved en dåb, benævntes han endnu „studiosus“, men studierne var formodentlig blevet forhalede af en periode som huslærer, og af pestepedemien der var en af Trediveårskrigens følgevirkninger. I 1643 var G. i Berlin, og prædikede af og til i Nikolaikirche, hvor han sluttede venskab med kantoren Johann Crüger, der 1647 udsendte en ny udgave af sin salmebog: „Praxis pietatis melica“ med bl.a. 18 salmer af G.

1651 blev han endelig ordineret til præst og provst i Mittenwalde s. f. Ber­lin. Krigen, brand og pest havde i 1645 reduceret byens husstande fra 245 til 42, og det sjælesørgeriske arbejde G. måtte gøre på denne baggrund spores i hans mange salmer fra tiden i Mittenwalde. I 1653 udkom 5. udgave af Crü­gers „Praxis…“, nu med 84 salmer af G. 1655 ~ Anna Maria f. Berthold.

1657 blev G. uansøgt valgt som tredjepræst v. Nikolaikirche i Berlin. Kur­fyrsten, Friedrich Wilhelm, var reformert, og pålagde lutheranerne både praktiske og teologiske restriktioner, mange føjede sig, men ikke Gerhardt, der fik sin afsked i 1664. I 1668 indsattes en anden i hans embede, og han mistede derved sin bolig og sin løn og samme år døde hans hustru. 1669 blev han ærkediakon (andenpræst) i Lübben i Niederlausitz, hvor han døde 27. maj 1676.

Crügers efterfølger, Johann Georg Ebeling, udgav 1666-67 Gerhardts samlede salmeproduktion Pauli Gerhardi Geistliche Andachten med 120 salmer, og enkelte yderligere vers er gennem afskrifter bevaret for eftertiden. G.’s salmer forener den dogmatiske lutherske ortodoksis urokkelige troskab mod Skriften og bekendelserne med en indfølt inderlighed og bevægelighed i udtrykket, der peger frem mod pietismen. Af samme grund er de ikke snævert bundet til én bestemt periodes kristendomsopfattelse, men har fundet anvendelse under stadig nye betingelser. G.’s salmer er derfor blevet oversat og formidlet af både en lutheraner som Ægidius, litteraten Rostgaard, pietisten Brorson, romantikeren Hauch, brødremenighedens N. J. Holm og grundtvigianeren C. J. Brandt.

A  30, 26, 37, 38, 86, 114, 190, 295, 308, 452, 506, 665, 666, 699, 726, 759

B  193, 207  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Gud Fader - Guds omsorg

37

Min Gud befaler jeg min vej
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Nederlandsk psalter 1540
Kingos Graduale 1699
O store Gud, din kærlighed

1

Min Gud befaler jeg min vej,
ham vil jeg lade råde;
han synes streng, men er det ej,
hans straf er selv en nåde;
han bygged himlens høje tag,
han aldrig mig forlader,
og slår han end med tunge slag,
så er han dog min Fader.

2

En fader, det er soleklart,
vil ej sit barn bedrøve,
og sker det, er det åbenbart
for det ved sorg at øve;
ja, kasted end hans stærke hånd
mig ud i bølgedybet,
så ved jeg dog, at Herrens Ånd
kan finde mig blandt krybet.

3

Alt, hvad han gør, det ret er gjort
og må til lykke føre,
selv når han lukker glædens port
og åbner sorgens døre;
med ham blir selv den sorte nat
så lys som morgenrøden;
hvad han ej holder, synker brat
og gives hen til døden.

4

Den kerne vorder alt for let,
der savner regn og væde,
så modnes Åndens frugter slet
i sol og idel glæde;
den urt, som bringer bitter ve,
kan skænke røde kinder,
så må mit øje sorgen se,
før det sin frelse finder.

5

Nu vel, min Gud, så lægger jeg
mit liv i dine hænder.
Du har beredet mig min vej,
du bedst min vandring kender.
Så tag mig i din stærke favn,
jeg vil dig lydig være,
jeg ved, det vorder mig til gavn
og dig til pris og ære.

Paul Gerhardt 1647. Carsten Hauch 1842.. Fr. Hammerich 1850 og 1852.