HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig
Thomas Knudsøn

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Knudsøn, Thomas



f. o. 1503. I 1525 blev K. præst i Rødding-Skrave i Sønderjylland, og fl. 1527 til Hygum, hvor han blev sognepræst. Han begyndte som katolik med kaldsbrev fra Ribebispen Iver Munk. 1528 blev alle de katolske præster i Haderslev og Tørning len kaldt til Haderslev af hertug Christian (senere Chr. III), der øn­skede at gennemføre reformationen i Slesvig. De fik et luthersk kursus, og blev sendt tilbage med besked om nu at holde dansk gudstjeneste med salmesang – og gifte sig. Hvert herred fik en provst, men K. fik to, Frøs og Kalvslund herreder, og må følgelig være anset for en pålidelig lutheraner. Han fulgte ægteskabspåbudet o. 1530 ~ Anna (efternavn ukendt). Fra 1537 blev K. tolk og medarbejder for den tysktalende biskop Jørgen Wandal, og 1542 drog han til Wittenberg, indskrev sig på universitetet og tog magistergrad i teologi 25. jan. 1543. Efter hjemkomsten blev han kannik v. Ribe domkirke, og siden kirkeværge. K. beholdt sognepræsteembedet i Hygum, til sidst dog med en søn som kapellan. K. døde i Ribe 5. jan 1581, og er begr. i domkirken.

K.’s ældste søn, Hans, blev 1557 rektor for Ribe Katedralskole med pligt til at sørge for sangen i kirken. Han og faderen indsamlede til dette brug salmer og melodier, og da sønnen 1569 blev sognepr. v. Vor Frue K. i Kbh. blev man på højeste sted opmærksom på dette arbejde, som resulterede i 1569-salmebogen; oftest benævnt efter hovedredaktøren Hans Thomissøn. Denne gav dog faderen sin del af æren dels ved at optage nogle salmer og rimede bønner af K. dels ved at omtale hans medarbejderskab: „… der til hialp mig da min kiere Fader Mester Thomas Knudsøn/ som vdi 44 . Aar haffuer predicket/ oc endnu i sit 66. Aar/ predicker/ Gud ske loff/ Iesu Christi rene Euangelium vdi Hygom ved Ribe …“ K.’s navn er knyttet til to alderdomssalmer, men det er tænkeligt, at hans status som Reformationens foregangsmand helt fra 1520-erne, og salmearbejdet i Ribe, afspejler et større engagement.

A  340, 642  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Den hellige, almindelige kirke - Kirkens bevarelse

340

Den kristne kirkes alderdom
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Min Gud, jeg gammel er og grå
Af dybsens nød, o Gud, til dig

1

Den kristne kirkes alderdom
vi alle må betænke,
svag er den arme kristendom
i Adams bånd og lænke
i denne verdens sidste tid,
da Djævlen bruger al sin flid
med vold og magt og rænke.

2

Se, voldsmænd, kætteri og svig
med slemme synder mange
gør kirken svag og skrøbelig,
vil tage den til fange,
så svag er strid, og svag er fred,
og svag er tro og kærlighed,
og kirkefolket bange.

3

Men du dog loved, Herre from,
at løfte og at bære
din kirke i dens alderdom,
hvor grå hun end mon være,
og for den svage holde vagt
og styrke hende med din magt
til stedse dig at ære.

4

O Jesus Kristus, mand og Gud,
af hjertet vi dig bede:
Se til din arme, gamle brud,
har hun end rynker lede!
Skjul hende med din kjortel bold,
og hende det til gode hold,
at hun er svag og græder!

5

O Herre, du er brudgom vist
og hos din brud vil være.
Værn hende da mod Djævlens list,
mod vold og kætters lære!
Trøst hende her i sorg og kval,
før hende ind i Himlens sal
til evig fryd og ære!

Thomas Knudsen 1569.
N.F.S. Grundtvig 1837.