HØR melodien

Se salmens tekst:
238. Det er så sandt, at inge...
Vælg melodi:
 Genève 1551
 Görlitz 1648
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Karl Laurids Aastrup

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Aastrup, Karl Laurids



f. 26. nov. 1899 i Ulfborg. F: købmand Hans Jacob Aa. M: Mari­ane f. Andrup, som varetog hans første skoleundervisning i hjemmet. Efter studentereks. fra Ribe Katedralskole 1917, læste Aa. teologi v. Kbh.s univ. hvorfra han blev kandidat 1923 og s.å. ansat som sognepr. i Husby og Sdr. Nissum v. Ringkøbing Fjord. 1927 ~ Vibeke Florentz Birch. „I mine første præsteår kun­ne jeg ikke lide denne deling i sognene mellem missionsfolk og ‘grundtvigianere’ (jeg sætter de sidste i gåseøjne, fordi grundtvigianerne på enkelte undtagelser nær ikke var grundtvigianere, mens missionsfolkene mestendels var missionske). Og jeg kunne heller ikke lide, at der ikke var ydremissionskredse.“ Et forsøg på at forene sognets retninger i et støttearbejde for ydre mission lykkedes ham dog ikke. 1940 blev Aa. provst for Ulfborg-Hind herreder, men måtte flygte til Sverige p.g.a. forbindelser til det illegale arbejde under den tyske besættelse. Han opholdt sig i Lund fra marts 1944-5. maj 1945, og fungerede da som præst for danske flygtninge i Skåne og Småland. Mens han var i Sverige udgav Aa. af mangel på salmebøger til gudstjenesterne: Salmebog for Den Danske Kirke i Sverige 1944, med 36 salmer, heraf to af hans egne. Udvalget bestod dels af kernesalmer, dels af trøstesalmer, og var bestemt af, at salmernes melodier fandtes i den svenske koralbog, i det man måtte klare sig med lånte kirker og stedlige organister, når der holdtes gudstjeneste for de danske flygtninge. Efter hjemkomsten var Aa. fra 1946 medlem af Husby sogneråd, fra 1948 tillige kasserer, indtil 1949, hvor han blev sognepræst ved St. Knuds Kirke i Odense, provst for Odense købstad og stiftsprovst, fra 1958 domprovst for Fyns stift. Han tog sin afsked i 1967 og blev boende i Odense til sin død 14. maj 1980. Han er begravet på Husby Kirkegård. Teologisk knyttede Aa. sig til Tidehverv; ikke som kirkelig retning, men fordi han følte sig i samklang med den forkyndelse og teologi, der kom til orde hos nogle af de tidlige, fremtrædende personligheder i denne kreds, først og fremmest Gustav Brøndsted, som han tilegnede sin femte salmesamling. Aa. skrev selv i bladet Tidehverv, bl.a. en række ‘Breve til Salmebogskommis­sionen’ hvori han gjorde rede for sit syn på salmesangens funktion og indhold. Aa.’s forfatterskab indledtes med to digtsamlinger: ‘Lyng’ (1920) og ‘Fra Kammer, Klit og Kirke’ (1925), derefter to romaner: ‘Treveje’ (1932) og ‘Ellen Linde’ (1933). Lysten til salmedigtning blev længe holdt tilbage, men i 1927 skrev han en nytårssalme, der siden blev trykt i Kirkeligt Samfunds ‘Salmetil­læg’ 1938. Morgensalmen „Gud ske lov for Nattero“ blev til over 5 år. Udgivel­sen af Tidehvervs Tillæg 1934 ansporede Aa. Mange havde ventet meget af den­ne udgivelse, men nøjsomheden (73 numre, hvoraf flere var kendte salmer i anden version) var slående. Der var altså endnu salmer, der manglede, og han begyndte løbende at offentligggøre sine salmer i Menig­hedsbladet (senere igen benævnt Dansk Kirketidende). Tillægget i 1938 var til gengæld fyldigt. Aa. opdagede, at f.eks. Grundtvig allerede havde skrevet salmer om det, han selv havde tænkt på, og han udgav derfor en samling af det, han hidtil havde digtet: Salmer 1939. Her udkom salmer som „Gør dig nu rede, Kristenhed“, „Guds egen kære Søn“ og „Herrens Kirke er paa Jord“, der siden blev optaget i Den Danske Salmebog 1953. To år senere fulgte Salmer. Anden Samling 1941, med bl.a. salmen „Vor Herre Jesus i den Nat“, samt nogle Brorson-salmer, Aa. havde omdigtet af teologiske grunde. Salmer. Tredie Sam­ling kom 1945, heri tryktes tillige nogle danske digte fra besættelsesårene, glødende af indestængt harme og trods, som litteraturhistorien ufortjent har overset, bl.a. et digt om jødeforfølgelserne og digtet „Saa skød de Munk.“ om mordet på Aa.’s nabopræst. Endnu tre samlinger fulgte – som de første – udgivet af Aa. for egen regning: Salmer. Fjerde Samling 1949, med oversættelsen „Du gav mig, o Herre, en Lod af din Jord“, og: Salmer. Femte Samling 1957, samt: Salmer. Sjette Samling 1962. De to seneste er bemærkelsesværdige derved, at Aa. fortsatte sin salmeproduktion, til trods for at Den Danske Salmebog (1953) nu var udkommet, og kirkens behov dermed i en vis forstand dækket for en tid. Salmetillæg 1938 havde peget på Aa. med 9 salmer, det sønderjyske salmebogsforslag med 8; men i kommissionsforslaget til kirkesalmebogen var kun optaget 3. Ved kirkeminister Carl Hermansens intervention kom yderligere to med. Men Aa. blev ved, og navnlig ved Samfundet Dansk Kirkesangs sommermøder sang man hans salmer, og kompetente kirkemusikere satte melodier til. Dansk Kir­kesang udgav på denne baggrund: K.L. Aastrup. Udvalgte salmer (1966) med 52 salmer. Samme år udgav Aa. selv: 129 Epistelsalmer og et hefte med 31 Katekismusviser for konfirmander og skolebørn, og tre år senere: 133 Evangeliesalmer (1969). Aa.’s ‘Erindringer’, blev udg. 1999. Salmeudgivelserne, der fra midten af 1970-erne stadig stærkere pegede i retning af en afløser for 1953-salmebogen, demonstrerede, at Aa’s salmer havde et ærinde. Løgumklostersangbogen (1974), Kirkeligt Samfunds: ‘46 salmer’ (1976), Kirkeligt Centrums: ’78-tillægget (1978) og flere andre bragte Aa.’s salmer i brug i hele folkekirken. Kun Aa.’s mange oversættelser af svenske, norske og tyske salmer fik ikke gennemslagskraft. De repræsenterer et selvstændigt og omfattende salmearbejde, som først for alvor blev dokumenteret med den store antologi over Aa.’s salmedigtning: K.L. Aastrup – Salmer 1991 med i alt 845 numre. I Kirkemini­steriets: Tillæg til Den Danske Salmebog 1994 optog man 14 salmer og en oversættelse, og i Den Danske Salmebog (2002) er der nu 21 originalsalmer og 1 oversættelse af Aa. A 21, 27, 54, 88, 157, 162, 173, 216, 237, 238, 258, 352, 362, 363, 400, 456, 548, 549, 587, 755, 756 B 728


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

238

Det er så sandt, at ingen så
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Gør døren høj, gør porten vid
O Herre Krist, dig til os vend

1

Det er så sandt, at ingen så
vor Herre ud af graven gå.
For det, der aldrig kunne ske,
det skulle intet øje se.

2

Hvordan fra død til liv han kom,
kan ingen her fortælle om.
Hvad kun kan ske, hvis Himlen vil,
har jorden ingen vidner til.

3

Ja, påskens budskab er et ord
om, hvad der aldrig sker på jord,
og det et ord helt stillet blot
og værgeløst mod verdens spot.

4

Men det, som intet øje så,
vil kirken holde søndag på
og vidne frit, som Ånden bød,
om ham, der døden gennembrød,

5

og bringe alle små det bud,
at nu er han for dem hos Gud,
og som han delte med dem her,
de vist skal arve med ham der.

K.L. Aastrup 1961.