HØR melodien

Se salmens tekst:
235. Verdens igenfødelse
Vælg melodi:
 Thomas Laub 1916
 Piae Cantiones 1582
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Adam af St. Victor
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Adam af St. Victor



f.o. 1100, formodentlig i Bretagne; d. 1177 som kannik i St. Victor-Abeddiet ved Paris. Klostret St. Victor var i 1100-årene udgangspunktet for den „victorinske” fromhed som, i modsætning til den intellektuelle skolastik, dyrkede den mystiske gudskærlighed - A.’s klosterbroder og samtidige, Hugo, har udtrykt victorinernes religiøsitet i den paroleagtige formulering „Elsk Gud, lev i Gud, løb, grib, besid, nyd!” A. blev denne fromhedstypes store digter, hvis latinske sekvenser og proser betegner det ypperste indenfor middelalderens kirkelige digtning. Mange kirkesange er i tidens løb blevet tillagt A., men i dag anser man ca. 50 tekster, bevaret i næsten samtidige messebøger fra St. Victor-klostret, som overvejende sandsynligt digtet af ham. Grundtvig har fordansket en række af A.’s digte i Sangværket 1837.

A 235, 292  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

235

Verdens igenfødelse
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Thomas Laub 1916
Frydeligt med jubelkor

1

Verdens igenfødelse
glæden igenføder;
skønt fornyet skabningen
den Opstandne møder.
Øst og vest og syd og nord,
ild og vand og luft og jord
synger påskesalmer.

2

Ser du op til hvælvingen,
skyerne sig klarer,
lytter du til bølgerne,
blidelig de svarer;
mellem begge morgenglad
fryder sig med forårskvad
hele fuglekoret.

3

Ser du, hvor i skovene
alle træer skyder!
Mærker du, hvor engene
sig i våren fryder!
Nu det visne vorder grønt,
hvad der falmed, atter skønt,
det gør påskemorgen.

4

Livets varme, sejrende
over dødens kulde,
priser ham, som strålende
rejste sig af mulde;
dødens fyrste tog ham hel,
havde i ham ingen del,
misted, hvad han havde.

5

Fundet har nu mennesket
bod for alt forliset;
sværdet nu, det flammende,
svandt fra Paradiset,
nu keruben løfter glad
oliegren og palmeblad,
vinker os til Eden.

Adam af St. Victor 12. årh..
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1845.