HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Peder Nielsen Kjøge
Peter Frederik Adolph Hammerich

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Hammerich, Peter Frederik Adolph



f. 9. aug. 1809 i København. F: grosserer Johannes H. M: Meta Magdalena f. Adolph. Begge forældre var født i Sønderjylland. Faderen var et fremtrædende medlem af Brødremenigheden i København. H. blev student fra Borgerdydskolen på Christi­anshavn 1825 og sluttede sig som teologisk student til kredsen af unge grundtvigianere bl.a. P. C. Kierkegaard. Teol. kandidat 1834, magister (kirkehist.) 1834. Derefter studierejse i Skan­dinavien og Europa. 1836 ~ Julie Augusta f. Scheuer­mann (de blev viet af Grundtvig, i dennes hjem). 1839 sognepr. i Starup-Nebel v. Kolding, hvor han holdt forsamlinger, der dog ikke var pietistiske. H. tog afsked p.g.a. sygdom 1843 og udgav nogle digtsamlinger. 1845 blev han residerende kapellan v. Trinitatis Kirke i Kbh. hvor han indledte et kirkehistorisk forfatterskab.

Under Treårskrigen meldte han sig som feltpr. v. hæren i Sønderjylland, og avancerede til feltprovst og deltog bl.a. i slaget ved Isted. Han var medstifter af de skandinaviske kirkemøder og en af skandinavismens foregangsmænd. 1854-61 var han valgt til rigsdagen for Vejle-kredsen, og 1864 stemte han mod freden i Wien og afståelsen af Sønderjylland.

1859 blev H. professor i kirkehistorie v. Kbh.s univ. hvor hans hovedværk blev: ‘Den kristne Kirkes Historie’ 1868-71, men udgav tillige en række monografier om kirkehistoriske personligheder fra nordisk middelalder. H. døde 9. feb. 1877.

H.s' salmearbejde bestod dels i egen digtning, dels i redaktionsarbejde. I 1842 udgav han: Toner og billeder fra Christi Kirke, hvori der var både egne salmer og bearbejdelser. H. tog initiativ til Roskilde Konvents salmekomité 1846, der 1850 udgav sit første forslag til en afløser for Evangelisk-kristelig Psalmebog. Forslaget kom i rev. udg. 1852. I dette arbejde stod H. som drivkraften, der skabte resultaterne i form af bearbejdelser som både tog hensyn til salmernes oprindelige indhold, men også gjorde dem acceptable for samtiden. I den endelige salmebog: Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt 1855 blev H. repræsenteret med 9 salmer, 2 oversættelser og 17 bearbejdelser. Den sidste af H.’s originale salmer udgik med Den Danske Salmebog 1953; men en del af hans bearbejdelser har fortsat gyldighed.

B  37, 47, 52, 71, 138, 265, 268, 301, 485, 497, 505, 525, 528, 531, 553, 642,

758, 759  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Helligtrekonger

138

De hellig tre konger så hjertensglad
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann G.C. Störl 1710
Østrigsk julevise 1819

1

De hellig tre konger så hjertensglad
fra hjemmet de droge til Betlehems stad,
de toge sig for den rejse så lang
at finde Jesus i krybben trang.

2

En stjerne dem viste til Jødeland
og hen til den himmelske frelsermand,
og barnet de fandt så dejlig og skær
hos okse og asen i stalden der.

3

Og ned så faldt de på deres knæ,
da barnet derinde de fik at se,
og røgelse, myrra og røden guld
de ofred den Herre så frydefuld.

4

Så droge de hjemad til deres land
og prisede Gud, deres skabermand.
Lad os og falde den drot til fod,
ham ofre et angerfuldt hjerte og mod!

5

Han er den Jakobs-stjerne1 klar,
en kvist af Israel2 åbenbar,
en kilde, der springer af nåde stor,
en Herre over alt englekor.

6

Thi bør os stedse at være glad
med frydesang udi allen stad,
indtil vi hos ham, vor glæde kom fra,
kan synge evigt halleluja!

Matt 2,1-12
Peder Nielsen Kjøge 1693.
Frederik Hammerich 1850-1852.

1 4 Mos 24,17

2 Es 11,1