HØR melodien

Se salmens tekst:
12. Min sjæl, du Herren love
Vælg melodi:
 Johann Kugelmann 1540
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Johann [Poliander] Gramann
Carl Joakim Brandt

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Gramann, Johann [Poliander]



(‘Poliander’ er en græcisering af navnet ‘Graumann’) f. 5. juli 1487 i Neustadt, Oberpfalz, Bayern. G. studerede v. univ. i Leip­zig, hvor han tog magistergrad 1516 og s.å. blev lærer ved Thomasschule, (rektor 1520). Under disputationen ml. Luther og Johann Eck var G. protokolfører for Eck, men blev grebet af Luthers bibeltroskab og vendte sig derefter kritisk mod pave­dømmet. G. opgav sin stilling og rejste 1522 til Witten­berg og blev o. 1523 evangelisk præst i Würzburg. 1525 kom han til Nürnberg men blev s.å. kaldet til sognepr. i Altstadt, Königsberg og bistod bl.a. Speratus med reformationen i Østpreussen. Hertug Albrecht forordnede 1531 en disputation ml. de evangeliske og gendøberne, hvor G. gendrev sværmeriet. G. døde efter et slagtilfælde 29. apr. 1541.

Det er usikkert, hvor mange salmer G. har digtet. På Hertugens opfordring skrev han en salme over Sl. 103 ‘til en glad tenor’: „Nun lob, meine Seele, den Herren“. Hertuginden, Dorothea, der var prinsesse af Danmark, havde en salme af G. i sine personlige sangbøger, og flere af salmerne i de tidligste Königsberg-salmebøger kan være skrevet af ham.  

A  12  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Lovsange

12

Min sjæl, du Herren love
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann Kugelmann 1540

1

Min sjæl, du Herren love,
hans navn mit hjerte frydes ved;
i kor med fugl i skove
lovsyng med tak hans miskundhed!
Han råded på din vånde bod
og al din skyld forlod;
han til sin barm dig drager,
dit banesår er lægt;
den hvile, dér du smager,
gør ung trods alders vægt;
han skifter ret og tager
fortrykte i sin varetægt.

2

Han os har åbenbaret
sin vilje og sit sandheds ord;
sin Søn han ikke spared
og sendte fred med ham til jord;
hans nåde er så rigt et væld,
som gav i gry og kvæld
de bange sjæle trøsten,
der søgte ham i nød;
som glæden er om høsten,
hans fred er himmelsk sød;
så fjernt som vest fra østen
vor synd er sænkt i havets skød.

3

En fader vil forbarme
sig over sine egne små,
og Herren gav os arme
sit fadernavn at kalde på;
vor skabning kender han og ved,
at al vor herlighed
er græsset lig på ager,
i morgen er det hø,
en rose fin og fager,
der dufter for at dø,
et løv, som vinden jager,
så er vor lod på verdens ø.

4

Guds miskundhed alene
grundfæstet står i evighed;
sin kårne brud den rene
fra slægt til slægt han holder ved,
dem, som bevaret har hans pagt,
hvem kronen er tilsagt,
hvor engle hist i kæde
om Himmel-tronens glans
Gud Herrens pris udkvæde
for livets sejerskrans.
Min sjæl, istem med glæde:
Al æren er og bliver hans!

Sl 103
Johan Gramann (Poliander) (1530).
Dansk 1569. C.J. Brandt 1888.