HØR melodien

Se salmens tekst:
660. Kom, hjælp mig, Herre Jes...
Vælg melodi:
 Dansk melodi 17. årh.
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.36
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Holger Lissner

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Kristenlivet - Modgang og håb

660

Kom, hjælp mig, Herre Jesus
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Dansk melodi 17. årh.

1

Kom, hjælp mig, Herre Jesus,
nu kan jeg ikke mer.
Mit liv er mig for mægtigt,
og intet lys jeg ser.
Men du har sagt, at ingen nat
kan skjule mig for dig,
så kom, og lad mig mærke,
du holder fast i mig.

2

Jeg er så træt til marven,
som var mit liv forbi.
Tit længes jeg mod graven,
som om jeg dér blev fri.
Men du vil ikke slippe den,
der føler sig forladt,
du sidder ved min side
i denne tunge nat.

3

Jeg er min egen fjende,
jeg brænder mine broer,
jeg håber, det får ende,
jeg ved, hvor lidt jeg tror.
Men du er stadig nær hos mig,
her kan jeg rase ud,
til vreden blir til aske,
og tvivlen tror på Gud.

4

Hvor længe skal jeg klage?
Hvorfor er jeg så blind?
Gir du mig nye dage
med sol og forårsvind?
Kom, rejs mig fra de døde,
så jeg til liv står op
og mærker solen gløde
ind på min slidte krop!

Holger Lissner 1993.