HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.50
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Peter Andreas Fenger
Hans Thomissøn

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Troen på Guds Søn - Jesus Kristus

64

Jeg vil mig Herren love
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Nederlandsk psalter 1540
Christian Barnekow 1874

1

Jeg vil mig Herren love,
som alle mine synder bar,
i troen vil jeg det vove,
til hannem mit hjerte står!
Dér vil hans navn jeg skrive
og bære det til min død,
han kan min sorrig fordrive
og skille mig fra al nød.

2

Gud give mig det at lære,
som jeg det lære kan,
hvor højlig hæder og ære
dig bør af kvinde og mand;
Gud give mig det i sinde
at love min Herre god,
om ude jeg er eller inde,
Gud læske mit angerfuld mod!

3

Han lignes ved solen den klare,
som skinner på himlen bold,
hans nåde er åbenbare,
jeg giver mig hannem i vold,
han slukker sorgen alene,
det haver jeg fundet hos mig;
jeg takke dig vil og tjene,
o Jesus, det lover jeg dig!

4

De himmelske engle i skare
de tjene dig ganske nær,
på dit bud tage de vare,
din villie er dem kær;
Gud satte dig af sin nåde
alt ved sin højre hånd,
bad dig så styre og råde
dit rige i alle land.

5

Nu flyr jeg til din nåde
og giver mig i din hånd,
du måtte vel over mig råde,
jeg går i dit ledebånd;
den stund, jeg er her i live,
jeg trøster mig ved din pagt,
hos dit ord vil jeg blive,
til dig stander al min agt.

6

O Jesus, morgenstjerne,
mit lys, mit liv, min lyst,
jeg takker dig så gerne
for al din tugt og trøst!
Gør sjæl og legem så rene,
når jeg for dommen står,
som guld og ædele stene,
som solen så lys og klar!

7

O Jesus, du livsens Herre,
du hørte nu, hvad jeg bad.
Du stedse hos mig vil være,
så bliver mit hjerte glad;
og send mig englene dine,
når jeg bortsove skal,
frels mig fra Helvedes pine,
før mig til Himmerigs sal!

Dansk Mariavise 15. årh. Hans Thomissøn 1569.
P. A. Fenger 1857.
Del af samme salme som nr. 525.