HØR melodien

Se salmens tekst:
604. Det koster mer, end man f...
Vælg melodi:
 Peter Sohr 1668
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.29
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Adolph Brorson
Johann Jacob Rambach

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Kristenlivet - Kristi efterfølgelse

604

Det koster mer, end man fra først betænker
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Peter Sohr 1668

1

Det koster mer, end man fra først betænker,
at være tro i det, som Gud os skænker,
i kærlighedens første kraft at stå,
til man os ser fra kampens plads at gå.

2

Hvor ofte må man sig for Himlen skamme,
når man ej mer kan se den første flamme
og overtydes grant ved Åndens tugt,
at meget af den første brand er slukt.

3

Så går det, når man fra sin vagt vil træde
og vender sind og hu til verdens glæde,
da bliver snart forfalsket mer og mer
det rene sind, hvorefter Jesus ser.

4

Snart lunkenhed sig søger ind at snige,
den trætte fod vil ud af vejen vige,
den synes hård, en anden vej man sig
da vælger til at vandre magelig.

5

O Jesus, du som stedse tro er blevet,
hvem kærlighed til død og grav har drevet,
giv mig den kraft, at jeg til gravens muld
må være dig af hjertet tro og huld!

6

Når jeg er svag, og mig så meget hindrer,
så lad mig se, hvor kronen hisset tindrer,
som mig engang din egen hånd skal fly!
Så får jeg kraft og mod og lyst på ny.

Johann Jacob Rambach 1729.
Hans Adolph Brorson 1735.