HØR melodien

Se salmens tekst:
591. Ak, vidste du, som går i ...
Vælg melodi:
 Hannover 1740
 Carl Chr. Nic. Balle 1850
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.43
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Kristenlivet - Omvendelse

591

Ak, vidste du, som går i syndens lænke
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Hannover 1740
Carl Chr. Nic. Balle 1850

1

Ak, vidste du, som går i syndens lænke,
hvor hårdt det er, det Satans slaveri,
du skulle dig ej øjeblik betænke
at søge ham, som dig kan gøre fri.
Ak, hvilken salig dag du fik,
om du begyndte nu i dette øjeblik!

2

Ak, kendte du Guds nådes søde rige,
hvor godt det er at høre Jesus til,
du skulle ej imod hans nåde krige,
som dig endnu så gerne hjælpe vil.
Ak, hvilken sejr Guds kirke fik,
om du begyndte nu i dette øjeblik!

3

Ak, mærkte du, hvor godt det er at lande
i Paradis, hvor glæden dér er sød,
du skulle snart al verdens lyst forbande
og haste hen til Jesu blod og død.
Ak, hvilken fryd Guds engle fik,
om du begyndte nu i dette øjeblik!

4

Ak, ville du nu én for alle gange
dig give ind i bod og bøn og strid,
hvor skulle da din Jesus dig undfange,1
hvor skulle du ham finde mild og blid!
Ak, hvilken hvile sjælen fik,
om du begyndte nu i dette øjeblik!

5

Ak, skulle du dig dertil lade tigge?
Det gælder jo din egen sjæles tarv,
det er så hårdt i Helvede at ligge,
det gør så godt at tage Himlens arv.
Ak, hvilken evig fryd du fik,
om du begyndte nu i dette øjeblik!

6

Ak, kunne du - du kunne, om du ville -
dog gribe ret Guds milde hjerte fat,
nu kan det ske, nu, før det er for silde,
det mørknes alt mod evighedens nat.
Ak, hvilken glæde Jesus fik,
om du begyndte nu i dette øjeblik!

Hans Adolph Brorson 1735.

1 modtage