HØR melodien

Se salmens tekst:
238. Det er så sandt, at ingen...
Vælg melodi:
 Genève 1551
 Görlitz 1648
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.31
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Karl Laurids Aastrup

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Troen på Guds Søn - Påske

238

Det er så sandt, at ingen så
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Gør døren høj, gør porten vid
O Herre Krist, dig til os vend

1

Det er så sandt, at ingen så
vor Herre ud af graven gå.
For det, der aldrig kunne ske,
det skulle intet øje se.

2

Hvordan fra død til liv han kom,
kan ingen her fortælle om.
Hvad kun kan ske, hvis Himlen vil,
har jorden ingen vidner til.

3

Ja, påskens budskab er et ord
om, hvad der aldrig sker på jord,
og det et ord helt stillet blot
og værgeløst mod verdens spot.

4

Men det, som intet øje så,
vil kirken holde søndag på
og vidne frit, som Ånden bød,
om ham, der døden gennembrød,

5

og bringe alle små det bud,
at nu er han for dem hos Gud,
og som han delte med dem her,
de vist skal arve med ham der.

K.L. Aastrup 1961.