HØR melodien

Se salmens tekst:
130. Fredløs er freden, hvor m...
Vælg melodi:
 Henrik Fibiger Nørfelt 197...
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.27
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Marcus Lauesen

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Troen på Guds Søn - Jesu fødsel

130

Fredløs er freden, hvor menneskets veje
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Henrik Fibiger Nørfelt 1978

1

Fredløs er freden, hvor menneskets veje
ikke vil følge, hvad Skaberen vil;
hjemløst er barnet, som ikke vil eje
tryghed, hvor trygheden ene er til.

2

Rummet omkring os er fyldt til at briste
af de begærendes magtsyge skrål,
og de forkuede frygter at miste
livsdagens mening og livsdagens mål.

3

Løgne så sorte som sydende tjære
udgydes tykt over sandhedens ord.
Hånet blir den, som forsøger at bære
byrden, som tynger en lemlæstet bror.

4

Derfor er tiden for alvor nu inde
til at forkynde for alle: Hold ud!
thi der er fred og forsoning at finde
hos denne menneskesøn, som er Gud!

5

Ikke hvad vi vil, men hvad han os byder,
dette alene skal komme os ved.
Det er fra Betlehem, sandheden lyder:
Barnet er givet til frelse og fred!

Marcus Lauesen 1973.