HØR melodien

Se salmens tekst:
111. Hør, hvor englesangen ton...
Vælg melodi:
 Felix Mendelssohn-Barthold...
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.50
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Henrik Ellegård Frederiksen
Charles Wesley

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Troen på Guds Søn - Jesu fødsel

111

Hør, hvor englesangen toner
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Felix Mendelssohn-Bartholdy 1840

1

Hør, hvor englesangen toner:
Hil dig, konge, født i dag,
verdens frelser og forsoner,
fred til jord, Guds velbehag!
Vore røster vil vi føje
til triumfen fra det høje,
juble skal vi glad med dem:
Krist er født i Betlehem,
Ære være Herren Gud
for et saligt glædesbud.

2

Kristus fra de høje himle,
Kristus, Gud i evighed!
Hjertet bæver, vi må svimle:
Gud til os på jord steg ned.
Skaberen som os sig klæder,
engle nu med os sig glæder,
syng med fryd hver bange sjæl:
Kristus, vor Immanuel.
Ære være Herren Gud
for et saligt glædesbud.

3

Hil dig, du, som fred os bringer,
retfærdssol med lys og vår.
Under dine stærke vinger
liv og lægedom vi får.
Du forlod din høje trone,
gav os livets gyldne krone,
byder sønderknuste ly,
giver lys og håb på ny.
Ære være Herren Gud
for et saligt glædesbud.

4

Hilset vær, du svar på længsel!
Skab i os dit ringe bo.
Opluk vore hjerters fængsel,
bo i os, og giv os tro.
Hør, hvor herligt Himmel-sangen
toner hist på hyrdevangen:
Ære være Herren Gud
for et saligt glædesbud.
Ære være Herren Gud
for et saligt glædesbud.

Luk 2,14
Charles Wesley 1739. Dansk 1981.
Henrik E. Frederiksen 1993.