HØR melodien

Se salmens tekst:
285. Hør himmelsus i tredie ti...
Vælg melodi:
 Ole Schmidt 1986
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Jørgen Gustava Brandt

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. himmelsus – ApG 2,2. i tredie time – ApG 2,15 / 2. vindklokker – lydbeskrivende billede, jf. ApG 2.2 / 5. i guldskær – dagen begyndte ved solopgang, den tredje time var ved 8-tiden. Himlens due – Helligåndens skikkelse, Matt 3,16. Mark 1,10. Luk 3,22. Joh 1,32 / 6. pinsemorgens grønne vind – forårsbillede / 7. purpurlue – det kongelige blods farve af varme og liv, 1 Pet 2,9.

2

2. Helligåndens fællessprog – ApG 2,4; 8f.; her også det fællesmenneskelige, at blodet banker, når man røres af noget livsnært / 4. lutrer – renser ved hjælp af ild. i et fog – som gløder i en kastevind.

3

2. nid og nag – bagtalelse, had og hævnfølelse / 7. fornøden – nødvendig.

4

1. bænkes – får siddeplads / 5. Forsoner i vor brødes soning! – hele linjen er et tilnavn til Jesus Kristus, som her forkyndes som den, der er den virksomme i udsoningen af menneskers overtrædelse og forbrydelse / 7. passionen – Jesu lidelse. skjulte kroning – dobbelttydigt, idet udtrykket både peger tilbage mod Jesu fællesskab med mennesket i lidelse og død, udtrykt i tornekroningen, men samtidig ser denne som et forudgående billede på menneskets kroning til fællesskab med ham i Gudsrigets kongelighed.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Gud Helligånd - Helligåndens komme

285

Hør himmelsus i tredie time
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Ole Schmidt 1986

1

Hør himmelsus i tredie time!
Det lyder sært for hver især,
vindklokker gir sig til at kime
med Helligånden - ganske nær.
I guldskær daler Himlens due
på pinsemorgens grønne vind,
og Åndens ild i purpurlue
igennembrænder vore sind!

2

Så mærk det synge gennem blodet!
Hør Helligåndens fællessprog!
Det genoprejser hjertemodet
og lutrer sjælen i et fog.
Ved Guds forladelse alene
kom vi omsider til os selv.
Så føl, miraklet må forene!
Se, flammen går fra sjæl til sjæl!

3

Så mødes fremmede i gensyn,
så glemmes lede, nid og nag.
Vort broderskab er uden hensyn.
Vort had fordamper pinsedag.
Her slettes sporet efter døden,
fortrydelsens og angstens byld!
- Stor tak! - For troen er fornøden,
at vi kan leve med vor skyld.

4

Her er vi lige, hvor vi bænkes
og løfter sindets tomme skål,
så Kristi nåde nu må skænkes
til Åndens fest i bredfuldt mål.
Forsoner i vor brødes soning!
Dit rige står iblandt os her,
og med passionens skjulte kroning
er ingen sjæl alene mer!

Jørgen Gustava Brandt 1986.