HØR melodien

Se salmens tekst:
732. Dybt hælder året i sin ga...
Vælg melodi:
 Johann Crüger 1653
 Niels W. Gade 1856
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Caspar Johannes Boye

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Boye, Caspar Johannes



f. 27. dec. 1791 på Kongsberg i Norge. F: rektor Engelbrecht B. M: Dorothea Sophie f. Styhr. Skolegang i Trondheim, 1810 student i Kbh., læste jura og teologi. Cand.theol. 1816. 1818 ~ Ma­ria Adolphine Birckner og lærer ved Jonstrup Seminarium. 1826 sognepr. i Søllerød, 1835 sognepr. v. Olai Kirke i Hillerød. 1847 sognepræst ved Garnisons kirke i København indtil koleraepedemien, hvor han pådrog sig smitten under besøg hos syge og døende. B. døde 6. juli 1853.

Tidligt kom B. ind i kunstnerkredsen omkring Kamma og Knud L. Rahbek i Bakkehuset. Han skrev digte, skuespil og lejlighedssalmer; men da han blev præst søgte han kgl. understøttelse med henblik på et mere målrettet salmeforfatterskab. 1833, 1834, 1835 og 1837 udkom i 4 hefter hans Aandelige Digte og Sange efterfulgt af endnu to bd.: Ny Samling 1840, 1843. I 1847 udgav han selv 1. bd. af sin samlede digtning; 2. og 3. bd. blev udgivet 1854.

37 af B.’s salmer, heraf 2 oversættelser, har i tidens løb været optaget i salmebøgerne.

A  177, 423, 431, 723, 732                            

B  391  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Menneskelivet - Årstiderne

732

Dybt hælder året i sin gang
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann Crüger 1653
Udrust dig, helt fra Golgata

1

Dybt hælder året i sin gang,
snart ødes eng og lund.
Farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund!

2

Snart sukker vinterstormens røst:
Alt visner og forgår!
Lad visne kun, jeg ved den trøst,
som ligefuldt består.

3

Lad solen korte af sin vej,
og natten vokse til,
Guds vældes arm forkortes ej,
hans visdom fór ej vild.

4

Lad gulne hvert et blad på kvist,
lad falme alle strå,
Guds kærlighed, jeg ved for vist,
omskiftes ikke så.

5

Jeg ved, hvor glæden har sit hjem,
når øde mark står hvid;
hint frydekor fra Betlehem
forstummer ingen tid.

6

Jeg ved, hvor håbet grønnes da,
når alting falmer her;
min frelsers træ på Golgata
en evig krone bær'.

7

Lad synke kun med løvets fald
hver markens blomst i rad;
min tro på ham bevare skal
sit friske hjerteblad!

8

Han lover mig en evig vår,
trods vinterstorm og død;
thi livet frem af graven går,
som Kristus gennembrød.

C.J. Boye 1833.