HØR melodien

Se salmens tekst:
377. I, Herrens udvalgte, som ...
Vælg melodi:
 Freylinghausen 1704
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Christian Andreas Bernstein
Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Bernstein, Christian Andreas



f. 1672 i Domnitz v. Halle. F: sognepr. Daniel B. Han studerede teologi v. universitetet i Halle, og 1695 blev han lærer ved det nyoprettede pietistiske seminarium. 1699 kom han hjem og blev hjælpepr. hos sin far, men døde allerede samme år. 

Som de fleste lærde pietister udfoldede B. også sin religiøsitet på vers. Fle­re af hans salmer blev optaget i Freylinghausens salmebog 1704. Hans salmer førtes ikke videre i nyere tyske salmebøger, og alene på grund af Brorsons over­sættelse er han kendt i Skandinavien.

A  377  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

De helliges samfund - Fællesskabet

377

I, Herrens udvalgte, som hellighed øve
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Freylinghausen 1704

1

I, Herrens udvalgte, som hellighed øve,
hvor står det med kærligheds vigtige prøve?
Står I ret forbundne ved enigheds ånd?
Har intet forvirret det liflige bånd?
Vor Fader i Himlen kan hjerterne kende;
hvor kærlighed fattes, har troen en ende,
den Højestes flamme bør himmelhøjt brænde.

2

Så snart vi er ovenfra fødte og bårne,
af Jesus vi ere til brødre udkårne,
én Fader, én tro og én Ånd og én dåb,
én vej til at vandre, ét eneste håb
kan brødrenes hjerte aldeles forbinde;
vi kunne ej andet end kærlighed finde,
mistænksomhed, vrede og tvedragt forsvinde.

3

Vor moder her oventil mener det samme
og favner os alle i kærligheds flamme;
på højhed i verden her bliver ej set,
thi samlingen er udi ydmyghed sket;
hvor tvedragt og idel splidagtighed gøres,
og kærlighed bare af munden kan høres,
dér kan man til englenes selskab ej føres.

4

Hvad jeg er, min broder, det er du og blevet,
vi begge vort navn fik i Himlen indskrevet;
til Himlen står al vor forlængsel og tørst,
hver haster og stræber at komme der først,
dog elsker den ene den anden af hjerte,
som Jesus, vor frelser og broder, os lærte,
den ene fornemmer den anden hans smerte.

5

Så lader os glædes og elske af hjerte,
forsøde hverandre den bitreste smerte,
forbindes i Ånden tilsammen som én,
at kærlighed findes oprigtig og ren,
og lader vor Fader en frydesang høre!
Det skal ham hans hjerte usigelig røre,
skønt børnene kan det kun stammende gøre.

6

I Himlen vi bedre skal høje på tonen,
når brødrene samlede træder for tronen
i heftigste lue og dejligste rang,
med lifligste harper og sødeste sang.
Så løfter op samlede hjerter og hænder,
og længes at sankes, hvor striden sig ender,
og kærligheds lue evindelig brænder!

Christian Andreas Bernstein 1704.
Hans Adolph Brorson 1734.